Sød og dygtig pædagog til barselsvikariat i Tvillingehusets vuggestue
Søg jobbet
Bliv en del af en udviklingsorienteret og spændende arbejdsplads, som altid tager udgangspunkt i børnenes perspektiv
Tvillingehuset er en to år gammel institution i Valby. Vi åbnede dørene første gang i august 2023 og er siden da vokset til fem børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper.
Vi åbner fortsat for nye børn over tid og rammer i alt 13 stuer, når vi er helt fyldt.
Vi er nu i gang med en certificering mod en idrætsprofil, og det betyder, at vi i hverdagen får et skærpet fokus på at understøtte børnenes motorik og bevægelsesglæde i alle de aktiviteter, hvor det giver mening.
Vi glæder os til denne proces, som også skal være en grundsten for en rød pædagogisk tråd og et godt arbejdsmiljø i huset, samt at hele personalegruppen kommer til at have et særligt fokus på, hvordan vi bruger kroppen i pædagogikken – både børnenes og vores egen.
Vi har en dejlig blandet personalegruppe. Nogle har stor erfaring og andre er nyuddannede. Vi har både mænd og kvinder ansat. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi alle bidrager til på hver vores måde og tager medansvar for.
Vi hylder initiativer og engagement og er et hus, hvor der er plads til at sætte præg på sit eget arbejdsliv. Så vi vil glæde os over, at du gerne sætter en masse spændende aktiviteter i gang for børnene.
Kom og vær med, hvis du
- er en teamplayer og kan træffe selvstændige beslutninger i husets ånd
- vil lege med både børn og voksne, og du ser børns tryghed som grundlæggende for deres sociale og personlige udvikling
- brænder for at skabe udviklende læringsmiljøer for børn i alderen 0-6 år
- er energisk, initiativrig og tager medansvar i forhold til at videreudvikle pædagogikken sammen med os
- er pædagogisk velfunderet og gerne vil dele ud af din faglighed samt lære nyt
- kan arbejde systematisk og struktureret med frihed under ansvar
- er frisk på at give et nap med andre steder i huset, når der er brug for det
- kan deltage i ca. 10 årlige aftenmøder og forældrearrangementer
Vi kan tilbyde
- et rart hus med et positivt og engageret personale
- et smukt nybygget hus, hvor alt er nyt, lyst og lækkert indrettet
- en hverdag med de sødeste og sjoveste børn i alderen 0-6-år
- en arbejdsplads med stor mulighed for medbestemmelse
- faste stuemøder, tværfagligt samarbejde og mulighed for videreuddannelse
- et hus, der altid er i bevægelse
- en udviklingsorienteret spændende arbejdsplads, som altid tager udgangspunkt i børnenes perspektiv
- samarbejde med et stærkt tværfagligt team, som hjælper til ved behov
- en arbejdsplads, hvor vi alle har forpligtet os til at bidrage, så vi får set alle børn, løst vores opgaver, behandler hinanden godt og udnytter hinandens kompetencer
Vores daglige åbningstid mandag-torsdag er kl. 7.00-17.00 og fredage kl. 7.00-16.30.
Kan du nikke genkendende til ovenstående, og er du frisk på nye udfordringer? Så lad os høre fra dig. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelse er fra den 17. september 2025.
Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kirsten Ann Ghasemily på 5173 8236 eller på mail z91i@kk.dk
Søg via linket senest lørdag den 6. september 2025
Vi inviterer kun uddannede pædagoger til samtale og holder samtalerne løbende.