Sød og dygtig fritidspædagogisk medarbejder med primærpædagogisk ansvar for en 1. klasse til fritidsinstitutionen Potteskåret og Valby Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en uddannet pædagog eller en meget erfaren pædagogisk medarbejder – føler du dig truffet?

Vi tilbyder

  • et job som fritidspædagog/klassepædagog tilknyttet 1. årgang
  • et lækkert, stort hus med højt til loftet både fysisk og psykisk
  • at du kan være med til at udvikle din arbejdsplads
  • en stor, farverig personalegruppe
  • stor personlig bevægelsesfrihed (initiativer er altid meget velkomne)

Vi forventer, at du

  • har forskellige pædagogiske kvalifikationer, men med erfaring for specialpædagogik
  • er vild med de 6-10-årige børn og har fokus på deres udvikling og trivsel
  • altid har fokus på kerneopgaven – børns trivsel
  • er et positivt og selvstændigt tænkende menneske – og en rigtig god kollega – 'vi' før 'mig'
  • synes, det er spændende at arbejde i et stort, åbent hus med mange voksne og børn
  • er pædagogisk erfaren indenfor børneområde 6-10 år, velfunderet og fagligt initiativrig
  • er en engageret og ansvarlig kollega og en opgavemæssig fleksibel medarbejder 
  • er interesseret i et tæt samarbejde med skoledelen

Fakta om arbejdspladsen
Den 18. oktober 2004 flyttede Valby skole og den nye KKFO Potteskåret til nye lokaler på Porcelænsgrunden. Skolen er tresporet og har ca. 630 elever. Potteskåret har ca. 265 børn (fra indskolingen). Potteskårets personalestab er på 19 og dertil diverse praktikanter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 33 timer om ugen med tiltrædelse den 2. marts 2026 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Kontakt KKFO-leder René Lundberg på 28 69 24 16, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 17. februar 2026
Ansættelsessamtaler vil foregå uge 8-9.