Socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde med helhedsorienteret myndighedssagsbehandling og koordinere indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed?

Vi søger tre socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang. Der er tale om en fast stilling og to barselsvikariater.

I HUF 2 og UPA 2 arbejder vi med voksne i alderen 30+. Afdelingerne har forskellige målgrupper, men arbejder begge med helhedsorienteret sagsbehandling. Vi behandler nye ansøgninger og følger op på eksisterende indsatser i tæt dialog med borgerne og deres netværk.

Om HUF 2
I HUF 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • fysiske funktionsnedsættelser
  • erhvervet hjerneskade
  • udviklingshæmning

HUF er en forkortelse for hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 85, 96, 97, 98, 100, 103, 104, 105, 107, 108, 117a og 118.

På ansøgningsområdet har vi fokus på rettidighed, hjemmelsgrundlag og sikring af borgerens rettigheder. Vi følger med i nye principafgørelser og lærer af vores afgørelser, når de hjemvises fra Ankestyrelsen.

Vi lytter til borgerne og til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og søger efter løsninger, der tilgodeser dette.

Om UPA 2
I UPA 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • psykiske vanskeligheder
  • udsathed
  • autismespektrumforstyrrelser

UPA er en forkortelse for udsathed, psykiske vanskeligheder og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 84, 85, 97, 103, 104, 105, 107 og 108.

Vi lytter til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og forsøger sammen med borgeren at finde løsninger, der tilgodeser dette.

Din rolle som sagsbehandler
Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling og koordinering af indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • at rådgive og vejlede borgere og deres pårørende
  • at gennemføre voksenudredninger
  • at behandle ansøgninger og træffe afgørelser om støtte efter serviceloven
  • at udrede og vurdere borgerens behov, blandt andet ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • at udarbejde borgerens plan i samarbejde med borgeren og relevante aktører
  • at følge op på eksisterende indsatser
  • at koordinere det tværgående samarbejde og henvise til relevante tilbud

Vi søger dig, der

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan omsætte lovgivning og faglige vurderinger til tydelige og begrundede afgørelser
  • møder borgere og pårørende respektfuldt, empatisk og professionelt
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over forskellige sager, frister og samarbejdsflader
  • har blik for borgerens samlede livssituation og kan koordinere indsatser på tværs
  • kommunikerer klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et fagligt engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at løse komplekse sager og skabe gode løsninger for borgerne.

Vi tilbyder

  • løbende sparring med faglige koordinatorer og kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og fordybelse
  • et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne aktører
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglig refleksion, kvalitet og borgerinddragelse
  • introduktion til arbejdsopgaverne og målgruppen
  • kolleger, der lægger vægt på både faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag

Vi arbejder for at følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal med sagsstammer på cirka 65 borgere pr. sagsbehandler.

Ansættelsesvilkår
Vi søger tre socialrådgivere med tiltrædelse den 1. september 2026:

  • én socialrådgiver til en fast stilling i Voksen HUF 2
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 11. juni 2027
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 8. november 2027

Alle tre stillinger er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdsstedet er Telehuset, Borups Allé 43, 2200 København N. Arbejdspladsen ligger tæt på metro ved Nuuks Plads, S-tog ved Fuglebakken Station og gode cykelforbindelser.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Cathrine Gerdes Madsen på 24 79 49 38 fra den 29. juli 2026.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026