Socialrådgiver/sagsbehandler til nyetableret tværfagligt ACT-team i Housing First
Vil du arbejde helhedsorienteret med nogle af samfundets mest udsatte borgere og samtidig være en del af et stærkt tværfagligt team? Så er du måske vores nye socialrådgiver i Housing First.
I Housing First arbejder vi målrettet for, at borgere i hjemløshed får og fastholder et liv i egen bolig med den støtte, de har brug for. Indsatsen bygger på en recovery- og rehabiliteringsorienteret tilgang, hvor borgerens egne ønsker og mål er i centrum.
Housing First-indsatsen i Københavns Kommune omfatter blandt andet Boligrådgiverne, CTI, ICM, ACT og M-ACT. Fælles for indsatserne er, at de understøtter borgere i at etablere og fastholde et liv i egen bolig.
Om ACT-teamet
ACT (Assertive Community Treatment) er en intensiv, udgående og tværprofessionel indsats efter servicelovens § 85a. Målgruppen er borgere med komplekse sociale problemstillinger, ofte i form af psykiske og somatiske lidelser i kombination med misbrug.
Borgerne har ofte vanskeligt ved at benytte det ordinære støtte- og behandlingssystem og har derfor behov for en fleksibel og vedholdende indsats.
Et ACT-team består af
- en myndighedssagsbehandler
- fem socialpædagogiske bostøttemedarbejdere
- en sygeplejerske
ACT består aktuelt af fem ACT-teams. Da indsatsen nu udvides, vil du, som nyansat sagsbehandler, indgå i et nyoprettet ACT-team. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og løbende sparring med erfarne og dygtige kollegaer, sideløbende med at du og de øvrige medlemmer af dit nye team lærer opgaven, målgruppen og hinanden at kende.
Arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i ACT-teamet arbejder du med helhedsorienteret sagsbehandling for borgere, der modtager støtte efter § 85a i eget hjem. Hvert team har ansvar for omkring 40 borgere, og arbejdet foregår i tæt samarbejde med teamets øvrige faggrupper.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- udarbejde opfølgning som led i ACT-indsatsen
- flytte borgere i egen bolig i samarbejde med bostøtte
- foretage udredninger efter voksenudredningsmetoden (VUM)
- indstille til andre indsatser hvis ændret støttebehov
- søge enkeltydelser og andre relevante ydelser for borgerne
- yde rådgivning og vejledning om social lovgivning
- koordinere indsatser på tværs af forvaltninger og samarbejdspartnere
- bidrage til en helhedsorienteret sagsbehandling omkring borgeren
Arbejdet foregår ofte i borgernes eget hjem og kræver derfor fleksibilitet, stærke relationskompetencer og evnen til at tænke i individuelle løsninger. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglig sparring og fælles refleksion er en vigtig del af hverdagen.
Vi tilbyder
Hos os får du et alsidigt og meningsfuldt arbejde med stor faglig bredde, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra forskellige faggrupper om at skabe helhedsorienterede løsninger for borgerne. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og videndeling prioriteres højt.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på faglig refleksion og udvikling, og hvor du får mulighed for at bringe din socialfaglige viden aktivt i spil i samarbejdet med både borgere og samarbejdspartnere. Som en del af et tværfagligt ACT-team vil du have løbende sparring med dine kolleger og mulighed for at arbejde tæt sammen med både bostøtter og sygeplejerske om fælles indsatser.
Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle Housing First-indsatsen i Københavns Kommune, som i de kommende år forventes at vokse. Det giver mulighed for at styrke den helhedsorienterede indsats for borgere i hjemløshed.
Om dig
Vi forestiller os, at du
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- har interesse for – eller erfaring med – målgruppen
- trives i en hverdag med både myndighedsopgaver og borgerkontakt
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
- er fleksibel, tålmodig og handlekraftig
- kan bevare overblikket i en hverdag med mange og til tider akutte opgaver
- formulerer dig klart og professionelt både skriftligt og mundtligt
Vi lægger desuden vægt på, at du har en nysgerrig og refleksiv tilgang til dit arbejde og bidrager aktivt til et arbejdsfællesskab med et højt fagligt ambitionsniveau.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne. Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT. Opstart ønskes pr. 1. oktober 2026.
Vi tager referencer og indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Ditte Maria Grenaa på 20 18 52 30 eller socialrådgiver Anne Østergaard Cleemann 23 37 83 16.
Søg via linket senest torsdag den 20. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. august 2026.