Socialrådgiver til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade - barselsvikariat
Vi søger en socialrådgiver til et barselsvikariat til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade.
Vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og gøre en forskel for mennesker med alkohol- og stofproblematikker?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en socialrådgiverkollega til et barselsvikariat til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade, fordi vores kollega skal på barsel.
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart den 1. juni 2026.
Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og borgerinddragelse er i centrum
Om os
Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade er en del af Rusmiddelbehandling København, som består af seks behandlingsenheder. Vi tilbyder helhedsorienteret, frivillig behandling til borgere med problematikker relateret til hash, alkohol og centralstimulerende stoffer.
På Hørsholmsgade arbejder vi med udredning, afklaring og behandling, og behandlingsindsatsen tilrettelægges i tværfaglige, borgernære teams – altid i tæt samarbejde med borgeren og med respekt for den enkeltes forandringsønsker.
Din rolle – en vigtig del af det tværfaglige team
Som socialfaglig behandler indgår du i den socialfaglige faggruppe med 13 socialfaglige kollegaer, men du arbejder også tæt sammen med vores anden faggruppe, som består af sundhedsfaglige kollegaer.
Hos os bliver opgaverne tværfagligt fordelt og løftet i fællesskab.
Du vil blandt andet
- samarbejde med borgeren og dit team og tilrettelægge relevante behandlingsforløb, herunder varetage samtaleforløb med borgerne
- sikre koordinering og sammenhæng på tværs af forskellige tilbud og i samarbejde med dit team og udarbejde behandlingsplan til ambulant-, dag- og døgnbehandling
- skrive afgørelser, behandle ansøgninger om aktindsigt, partshøre borgerne og sikre høj kvalitet i journaliseringen
- Afholder kurser og gruppeaktiviteter
- Være socialfaglig behandler i et fast borgernært team.
Du står aldrig alene med opgaverne – det er en fælles opgave, og din faglighed bliver både værdsat og bragt aktivt i spil.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med målgruppen – vi klæder dig godt på, og vigtigst af alt er, at du har lyst til at arbejde i et felt, hvor relationer, samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
Tre gode grunde til at vælge os
- Tværfaglighed i praksis
- Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og bakker hinanden op – både fagligt og menneskeligt
- Grundig opstart og støtte
- Du får en personlig mentor, individuel introduktion og ekstern supervision – uanset erfaring
- Indflydelse og faglig udvikling
- Hos os er der plads til nye idéer, og du får reel mulighed for at præge den faglige retning.
Vi lægger vægt på, at du
- Trives i et tværfagligt arbejdsfællesskab
- Er imødekommende, fleksibel og ansvarsbevidst
- Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
- Er nysgerrig og reflekterende over både din egen og andres praksis
- Har lyst til at gøre en forskel i en meningsfuld og kompleks kontekst.
Vi tilbyder
- Et job med stor faglig og personlig udvikling
- Et stærkt og loyalt tværfagligt team med høj faglighed
- En vagt- og weekendfri stilling
- Grundig introduktion og mentorordning
- Supervision og løbende kompetenceudvikling
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du får indflydelse på både dagligdag og faglig retning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Barselsvikariat på ca. 12 måneder med tiltrædelse den 1. juni 2026.
Arbejdstid primært kl. 08.00–15.00. En dag om ugen til kl. 18.00 (mandag eller torsdag). Fri hver fredag kl. 13.00.
Løn efter gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.
Har du spørgsmål?
Kontakt enhedsleder Jesper Langkjær på 30 69 21 40 til en uforpligtende snak.
Søg via linket senest torsdag den 23. april 2026
Samtaler afholdes den 28. april 2026.