Socialrådgiver til Centerteam CBU

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Er du faglig skarp inden for handicapområdet, og har du viden om udsatte børn og unge?

Så er det måske dig vi leder efter.

Center for Børn og unge (CBU) i Socialforvaltningen søger en dygtig og engageret kollega til vores centerteam.

Du skal være med til at sikre, at børn og unge med handicap og psykiske sårbarheder får de helt rette anbringelsestilbud, samt bistå med generel understøttelse og faglig udvikling af centrets tilbud.

CBU er en del af Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune og arbejder målrettet med børn og unge, der har brug for særlig støtte. Vi har døgninstitutioner, dagbehandlingstilbud og forebyggende indsatser, og vi samarbejder tæt med myndighed, skoler og kriminalitetsforebyggende indsatser. Vi fokuserer på sammenhængende og holdbare løsninger på børne- og ungeområdet med særlig vægt på tilbuddenes socialfaglige kvalitet, sundhedsfaglige metoder og dokumentationspraksis.

Om stillingen
Du bliver en del af et nyt centerteam, hvor vi arbejder for, at flere børn og unge får de bedste muligheder for trivsel og udvikling. Vores centerteam er organiseret i underteams med hver deres koordinator, og du vil blive en del af visitationsteamet, hvor din primære arbejdsopgaver er forankret.

I visitationsteamet får du mulighed for faglig sparring i konkrete sager, tværgående koordinering og udvikling af løsninger på tværs af centerets børne- og ungehjem. Som visitator får du en central rolle i at matche børn og unge med relevante døgn- og specialtilbud.

Du bliver bindeleddet mellem myndighed, tilbud og ledelse og skal derfor kunne tænke fagligt, fleksibelt og på tværs. Visitationsarbejdet dækker hele det udsatte børneområde, og du får en særlig rolle ift. de tilbud, der er specialiseret i børn og unge med handicap.

Når myndighedsområdet anbringer et barn eller en ung i et af Socialforvaltningens børne- og ungehjem, foretager CBU’s visitatorer en socialfaglig vurdering i tæt samarbejde med myndighed, institutionsledelse og det konkrete tilbud.

Du bliver primær visitator for Nærumgård, Baunegård, Svanehuset og Elmehuset, der alle er institutioner med højt specialiserede indsatser målrettet psykisk sårbare børn og unge med handicap.

Du skal

  • foretage socialfaglige vurderinger og matche børn/unge med det rette tilbud
  • sikre effektiv brug af SOF’s samlede tilbudsvifte
  • bidrage til udvikling af kombinationsløsninger på tværs af centrets områder
  • holde overblik over ledige pladser og lokale forhold
  • samarbejde tæt med ledere og fagpersoner i driften

Ud over visitatorrollen vil du skulle bidrage i forskellige udviklingsopgaver i centret.

Center for Børn og unge
CBU er en lærende organisation, som bruger erfaring og viden til at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier. Det gør vi blandt andet ved at læse og screene socialtilsynsrapporter for at sikre kvaliteten på centrets tilbud samt ved at indsamle data til læring og faglig udvikling. Samtidig har vi fokus på, at barnets/den unges rettigheder og perspektiver er udgangspunktet i vores udviklingsopgaver.

Om dig
Vi leder efter dig, der har både erfaring og overblik og som brænder for at skabe de bedst mulige vilkår for børn og unge med handicap og udsatte børn og unge.

Du evner at tænke strategisk og helhedsorienteret, uden at miste blikket for det enkelte barns behov.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig baggrund – eventuel en kandidatgrad
  • har solid viden om udsatte børn og unge og/eller børn og unge med handicap
  • er struktureret og hurtigt evner overblik ift. belægning og kapacitet
  • hurtigt kan læse dig ind i komplekse sager og stille relevante faglige spørgsmål
  • har kendskab til barnets lov, forvaltningsloven og voksenansvarsloven
  • er god til at skabe tillid og facilitere nødvendige dialoger i svære situationer
  • kan formidle data og faglige vurderinger klart og præcist
  • kan navigere i krydspres og finde løsninger i samarbejde med mange aktører

Vi tilbyder

  • en spændende og selvstændig stilling med stor betydning for børn og unges liv
  • mulighed for at præge udviklingen i et nyt visitator- og centerteam
  • faglig sparring og tæt samarbejde med dygtige kolleger
  • en meningsfuld hverdag i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø
  • et arbejdsmiljø præget af engagement, tillid og høj faglighed

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2025. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Du bliver en del af CBU’s centerteam – et fællesskab på 30 engagerede medarbejdere: socialfaglige, sundhedsfaglige, akademikere og specialister. Vi arbejder tæt sammen med ledelse og drift om at forankre faglige strategier og sikre kvalitet i vores indsatser.

Du refererer til centerteamleder Zandra Olesen og samarbejder tæt med visitationskoordinator Camilla Fogh.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator Camilla Fogh på 21 55 86 90.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 24. august 2025
Vi afholder samtaler fredag i uge 35.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune 
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.