Socialpædagogisk medarbejder til et team i Hybelinstitutionen, som arbejder med unge i overgangen til egen bolig efter ICM-metoden

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Du kan nu blive en del af Hybelinstitutionens gode Housing First-team, som arbejder ud fra metoderne CTI og ICM.

Målgruppe og metode
De unge, vi arbejder med, har komplekse problemstillinger, og vi arbejder derfor tæt sammen med andre instanser for at sikre en helhedsorienteret indsats, ligesom vi arbejder både direkte og indirekte familieorienteret med de unges netværk og familier.

Vi arbejder målfokuseret og analyserer og tilrettelægger arbejdet i fællesskab ud fra en tilknytningsteoretisk forståelse af de unges relationelle udfordringer og med metodisk afsæt i ICM-metoden. Metoden benyttes som en del af Housing First-tilgangen og tager udgangspunkt i Recovery og Empowerment og sigter mod at støtte den unge til mestring af eget liv.

En del af Hybelinstitutionen
Teamet er organisatorisk forankret i både Hybelinstitutionen og Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig (CABS). Ansættelsen af dig bliver direkte i Hybelinstitutionen.

Hybelinstitutionen er Danmarks største anbringelsesenhed for mere end 100 unge fordelt mellem fem enheder og en Housing First-del, som huser de unge, som er på vej til en selvstændig tilværelse. De unge bor i flere forskellige boformer, men primært bor de i selvstændige boliger i lokalmiljøet.

Vi er i Hybelinstitutionen meget optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til grin og gode snakke. Da vores arbejde kræver, at vi kan stå i vanskelige følelsesmæssige situationer, er det vigtigt for os at skabe trygge og rare arbejdsfællesskaber. Vi forventer, at alle gør deres bedste i alle typer af samarbejder, hvad end det er med de unge, myndighed eller med kollegaer. Vi stiller os til rådighed for hinanden og gør plads til hinandens forskelligheder og perspektiver. Vi har rum og tid til at stille kritiske spørgsmål til vores egen pædagogiske praksis, da vi tror på, at det gør vores samarbejde med de unge endnu bedre. Samarbejdet med de unge og deres familier, kollegaer og myndighed er noget, vi hverken kan eller vil melde os ud af.

I Hybelinstitutionen arbejder vi med en høj grad af medledelse, hvor tillid og samhørighed er to vigtige elementer. Vi står aldrig alene i de unges liv, men vi rykker tæt sammen, både når de unge oplever succeser, og når de har udfordringer i livet. Vi er både gavmilde med at videreformidle vores viden og faglighed, men også gavmilde i vores kollegaskaber. På alle vores enheder tror vi på, at vi bliver bedre i arbejdet med de unge, hvis vi går glade på arbejde og trives på arbejdspladsen.

Vi vægter faglighed højt, hvad end det sker igennem efteruddannelse, faglige dage, supervision eller en pædagogisk drøftelse i vores evalueringsrum. Vi vægter din trivsel og arbejdsmiljø højt og ser gerne, at du har gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du bedst trives på en arbejdsplads – så vi sammen kan få det til at ske. 

Stillingen som socialpædagogiske medarbejder
Du vil blive tilknyttet op til otte unge og skal støtte den unge i overgange fra ung til voksen. Dine opgave bliver sammen med den unge

  • At koordinere indsatser i forhold til den unges individuelle behov
  • At være den gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte i forhold til den unges ønsker og mål
  • At støtte den unge i de processer, der skal til for, at den unge kan finde tryghed i støtten, både inden de har en bolig, når har en bolig og i forhold til at fastholde boligen

Du indgår i ICM-teamet, hvor der er fælles sagsfordeling, supervision, ugentlig sparring og kompetenceudvikling.

Du skal have mulighed for at mødes med de unge, når de har fri fra uddannelse og arbejde. Indsatsen er bydækkende og cykelture rundt i København mellem møder og besøg er derfor en stor del af hverdagen. Som ICM- medarbejder arbejder man meget selvstændigt og tilrettelægger selv sin hverdag – i en arbejdstid, som kan placeres mellem kl. 7.00 og 22.00.

Vores ønske til dig er, at du

  • Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med unge og/eller mennesker med komplekse problemstillinger, f.eks. traumer, misbrugsproblematikker eller psykiske lidelser
  • Er uddannet pædagog eller lignende
  • Har stærke relationelle kompetencer
  • Kan samarbejde med forskellige myndigheder og aktører og agere koordinator i de unges liv
  • Har erfaring med at arbejde med dokumentation og mål
  • Evner at sætte din faglighed i spil både i det direkte samarbejde med den unge og i samarbejdet med dit team og diverse samarbejdspartnere
  • Evner selvstændigt at tilrettelægge dit arbejde og kan bevare overblikket

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en enestående mulighed for at blive en del af et godt team med masser af faglige udfordringer og samarbejde på tværs. Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i et inspirerende, foranderligt og uformelt arbejdsklima i et ambitiøst miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Arbejdets udgangspunkt er Rådmandsgade 43, 2200 København N.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet udvidet børne- og straffeattest, og som led i rekrutteringen vil vi desuden indhente referencer på tidligere ansættelser.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder i Mia Aaquist Mattsson på 21 72 58 38 eller medarbejder Trine Mathiassen på 21 28 74 42.

Vil du høre mere om arbejdet i Hybelinstitutionen, kan du læse en uddybende job- og arbejdspladsbeskrivelse.

Søg via linket senest søndag den 19. april 2026
Der er ansættelsessamtaler den 22. april og evt. anden runde den 24. april 2026.