Socialpædagogisk aktivitetsmedarbejder til botilbuddet Løvstikkevej
Er du klar på en unik og spændende socialpædagogisk opgave? Kan du skabe meningsfulde aktiviteter for borgere med handicap? Har du fokus på borgernes trivsel og livskvalitet i dit socialpædagogiske arbejde?
Vi søger en refleksiv, engageret og kreativ socialpædagog til en fast stilling som aktivitetsmedarbejder på et botilbud for voksne udviklingshæmmede. På tilbuddet bor 36 borgere i egne lejligheder, som er deres hjem.
Din primære opgave bliver at planlægge, tilrettelægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter, som styrker trivsel og livskvalitet for gruppen af hjemmegående borgere på tilbuddet.
Bliv drivkraften bag aktivitetstilbuddet
Som aktivitetsmedarbejder bliver du drivkraften bag et varieret og inkluderende aktivitetstilbud særligt målrettet hjemmegående borgere, der har brug for støtte, inspiration og trygge rammer for at deltage. Du arbejder både selvstændigt og i tæt samspil med kolleger, og du kan varetage den store faglige frihed til at
- Udvikle aktiviteter ud fra borgernes drømme, interesser, ønsker, ressourcer og behov samtidig med, at du har blik og forståelse for betydningen af borgernes dagsform
- Skabe fællesskaber – både små og store – i og udenfor tilbuddet
- Tænke ud af boksen, tænke kreativt og på tværs af fx bevægelse, kreativitet, kultur, sanser, natur og hverdagsliv
- Reflektere løbende over praksis og justere indsatserne sammen med borgerne, kolleger og ledelse
Vi søger dig, der
- Er uddannet socialpædagog og fagligt stærk
- Er indsigtsfuld, empatisk, refleksiv og omsorgsfuld både overfor borgere og kolleger
- Har en kreativ tilgang, tænker ud af boksen og kan omsætte idéer til praksis
- Lytter for at forstå og er nysgerrig og undersøgende især på det, du ikke lige forstår
- Kan arbejde relationsbåret og anerkendende
- Trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning, men du vægter også samarbejdet med dine kolleger og jeres fælles faglige refleksioner
- Kan planlægge, systematisere og arbejde målrettet
- Har blik for både det enkelte menneske, fællesskaber og fællesskaber på tværs
- Har kørekort, da du vægter, at borgerne kommer væk fra tilbuddet og oplever noget, og derfor benytter du vores bus
Erfaring fra voksen-handicapområdet er en stor fordel – men engagement, lyst til at lære og nysgerrighed vægter også højt.
Vi tilbyder
- En meningsfuld fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), hvor du arbejder skiftende arbejdstider dag, eftermiddag, aften og nogle gange weekend
- Et botilbud i udvikling og med tydelige værdier og fokus på borgernes livskvalitet, selv- og medbestemmelse
- En arbejdsplads med fokus på faglig fællesskab, refleksion, faglig udvikling og samarbejde
- Engagerede kolleger og en hverdag, hvor relationer er i centrum
- Mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen
- God intro og onboarding
- Supervision
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter overenskomst for socialpædagogisk personale.
Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med en evt. ansættelse
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike på 29 16 70 69.
Du er også velkommen til at komme på besøg – det kan du også aftale med Mike.
Lyder det som dig? Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV. Fortæl os om, hvordan du vil bidrage til at skabe et meningsfuldt liv for borgerne gennem aktiviteter.
Søg via linket senest fredag den 27. februar 2026
Vi indkalder løbende til samtaler.