Socialpædagoger til botilbud på Sundholm – Vil du gøre en forskel for nogle af Københavns mest udsatte borgere?
Brænder du for socialpædagogik, relationer og et arbejde, hvor høj faglighed gør en reel forskel?
På Sundholm Pleje søger vi to fuldtidsansatte socialpædagoger, som har lyst til at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor relationen til beboerne er vigtig, og hvor ingen dage er ens.
Hos os møder du mennesker med komplekse livshistorier og omfattende sociale problemstillinger. Vi er beliggende midt på Sundholm – et unikt område i København, hvor flere sociale tilbud arbejder side om side omkring nogle af byens mest udsatte borgere. På Sundholm møder du mennesker med meget forskellige livshistorier.
Hos os er målgruppen kendetegnet ved, at beboerne har omfattende sociale problemstillinger, psykiske lidelser, aktivt forbrug af rusmidler og somatiske udfordringer, som ofte er udledt af sidstnævnte.
Bag problemstillingerne møder vi mennesker med ressourcer, håb og ønsker for deres eget liv – og det er her vores arbejde begynder.
Om Sundholm Pleje
Tag ikke fejl af navnet. Sundholm Pleje er ikke et plejehjem.
Vi er et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Vi består af to afdelinger med samme beboergruppe opdelt i: Kollektivet og Plejekollektivet.
Vi arbejder ud fra Low Arousal og en recoveryorienteret tilgang, hvor udgangspunktet i beboernes egne mål, ønsker og muligheder er et bærende element. Vores opgave er at understøtte beboerne i almen livsførelse og livsopretholdelse indenfor rammerne af et botilbud samt at støtte beboerne i at opnå størst mulig livskvalitet og stabilitet ud fra de ressourcer, de har tilgængelige.
Arbejdet hos os spænder bredt. Nogle dage handler det om den motiverende samtale over en kop kaffe. Andre dage handler det om konflikthåndtering eller koordinering med psykiatri, hospitaler og myndighed. Derfor søger vi pædagoger, som kan kombinere varme med tydelighed og relationsarbejde med afsæt i fælles faglige metoder.
Din rolle som socialpædagog
Du bliver en vigtig del af den pædagogiske indsats omkring beboerne og kommer blandt andet til at arbejde med
- Relationsarbejde og opbygning af tillidsfulde relationer
- En recoveryorienteret tilgang til arbejdet
- Motivation og støtte til struktur og stabilitet i hverdagen
- Konflikthåndtering og professionel grænsesætning
- Sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser omkring beboerne
- Dokumentation og opfølgning på indsatser og pædagogiske mål
- Samarbejde med myndigheder, psykiatri, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere
- Tværfagligt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrupper og vagtrul
- Medvirken til styrkelse af den pædagogiske praksis
Arbejdet foregår ofte i makkerskab, og vi prioriterer fælles faglig refleksion og sparring i hverdagen.
Vi er i gang med pædagogisk opnormering og faglig udvikling
På Sundholm Pleje arbejder vi målrettet med at styrke den pædagogiske indsats. Derfor søger vi socialpædagoger, som har lyst til at bidrage aktivt med faglig refleksion og nysgerrighed. Du behøver ikke at kunne alt fra første dag – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en aktiv del af et fagligt fællesskab.
Hos os er supervision, sparring og fælles refleksion en naturlig del af arbejdet.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor
- Høj faglighed prioriteres
- Relationen til beboernes er udgangspunktet
- Humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
- Vi støtter hinanden i komplekse situationer
- Du aldrig står alene i svære opgaver
- Supervision, sparring og kollegial refleksion prioriteres
- Du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på den pædagogiske praksis
Vi tror på, at et godt socialpædagogisk arbejde skabes igennem kultur og i fællesskab.
Om dig
Du er uddannet pædagog eller socialpædagog og har gerne erfaring med – eller interesse for – arbejdet med borgere med aktivt rusmiddelforbrug og komplekse sociale problemstillinger. Det kan også være, at du er nyuddannet med relevant praktik- eller erhvervserfaring.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 3. uge.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagoger.
Opstart fra den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Ved ansættelse indhentes referencer samt straffeattest.
Mere information
Hvis du vil høre mere eller ønsker at besøge arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte afdelingslederne Mie Melkersson på 40 45 48 29, Camille Hven på 21 35 52 32 eller tilbudsleder Lars Munk på 20 18 43 11.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 24. august 202