Socialpædagoger til Borgercenter Børn og Unge

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du socialpædagog?
Gør en forskel i morgen for et barn eller ungt menneske i Borgercenter Børn og Unge.

Borgercenter Børn og Unge er et af tre borgercentre i landets største socialforvaltning. Det er en af vores opgaver at understøtte en barndom og ungdom i trivsel og tryghed. På vores institutioner og tidligt forebyggende og støttende indsatser arbejder vi for at forebygge omsorgssvigt og give udsatte børn et stærkt fundament – helt indtil voksenlivet. Vi arbejder både med de bredere fællesskaber, som kan være identitetsskabende, støttende og udviklende og også med de nære fællesskaber, som giver kærlighed, omsorg og stabilitet.

Meningsfuldt arbejde med engagerede kollegaer
Du kan lige nu være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Socialforvaltningens Borgercenter Børn og Unge. Vi ansætter løbende socialpædagoger til flere ledige stillinger på vores institutioner og til vores tidligt forebyggende og støttende indsatser. Her får du et godt introduktionsforløb med støttende teams og kollegaer, gode arbejdsforhold og en meningsfuld hverdag – hver dag.

Om dig

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med udsatte børn og/eller unge
  • har erfaring med konfliktnedtrappende metoder, dette er en fordel, men ikke et krav
  • har kendskab til kriminalitets- og/eller psykiatriproblematikker hos børn/unge, dette er en fordel, men ikke et krav
  • er indstillet på skiftende arbejdstider, fx at arbejde rådighedsvagter, aften og weekend

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • har lyst til at indgå i et team, hvor fagligheden er høj
  • kan navigere i en til tider travl hverdag og bevare overblikket
  • har et positivt menneskesyn og er imødekommende, ansvarlig og engageret i dit virke
  • kan samarbejde tværfagligt

Hvordan søger jeg?
Send en kort video om dig selv eller upload ansøgning og CV. Nævn gerne, hvis du har særlige ønsker til geografisk placering eller fagligt område, så kontakter vi dig, hvis vi kan se et godt match med en mulig stilling.

Klik her for at læse om, hvordan vi gør en forskel for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen og se andre spændende jobmuligheder i Borgercenter Børn og Unge. Her kan du læse om vores forskellige institutioner og tilbud i BBU: BROFI,  CFTI, CSPCUKU

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Kirsten Schmidt på 2173 7967.

Søg via linket senest mandag den 22. maj 2024
Vi holder samtaler løbende.

Da vi er en stor arbejdsplads med mange medarbejdere, har vi løbende ledige stillinger. Du er velkommen til at følge med og søge igen, hvis du fortsat gerne vil arbejde her og tænker, der er et match med netop dine kompetencer.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.