Socialpædagoger til bo- og dagtilbuddet Fredskovvej i Dianalund

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du bruge din faglighed til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for voksne med funktionsvariation?

På Fredskovvej søger vi pædagoger – både nyuddannede og erfarne – samt PAU-medarbejdere eller pædagoger med erfaring fra andre områder. Det vigtigste er, at du har interessen og lysten til arbejdet. Her arbejder vi ud fra en høj faglighed, hvor trivsel og arbejdsglæde går hånd i hånd.

En kollega fortæller
En arbejdsplads med faglige udfordringer, gode (og sjove!) kollegaer og en borgergruppe, der holder dig skarp på din faglighed. Ingen dage er ens, så omstillingsparathed må man sige er et nøgleord for at være på FSV. Et hus i udvikling, så der er mulighed for at sætte sit præg, fortæller Morten, der er pædagog på Fredskovvej.

Om Fredskovvej
Fredskovvej ligger i naturskønne Dianalund og er et botilbud for voksne med autismelignende udfordringer, lavt kognitivt funktionsniveau og psykiske problemstillinger. Her bor 12 beboere, som har brug for trygge rammer, nærvær og struktur. Nogle kan være udadreagerende, hvis vi ikke får aflæst deres signaler – derfor er sikkerhed, samarbejde og høj faglighed centrale værdier i vores arbejde.

Vi er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og du bliver dermed en del af Danmarks største arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og støtte fra et stærkt fællesskab.

Se filmen Kom med indenfor på Fredskovvej: ´Vores hverdag på Fredskovvej´

Hos os kommer du godt fra start
Som ny medarbejder får du en grundig introduktion med tilknyttet mentor og 4-6 introvagter, hvor du lærer beboerne, huset og vores faglige tilgange at kende. Du bliver undervist i alt fra sundhedsfaglig praksis til pædagogisk tilgang og får løbende mulighed for opkvalificering.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der

  • trives i samarbejde og bidrager til god stemning og fælles ansvar
  • er nysgerrig på faglige metoder og vil være med til at implementere LA2U
  • har blik for konfliktnedtrapning og skaber ro omkring dig
  • tager ansvar, handler selvstændigt og sætter en ære i kvalitet og struktur
  • finder energi i forandringer og udfordringer i hverdagen

Dit arbejde hos os
En stor del af det pædagogiske arbejde består i at støtte beboerne i daglige gøremål og skabe en stabil hverdag med læring, trivsel og aktivitet. De fleste beboere benytter det interne dagtilbud eller er hjemme i dagtimerne. Vi laver mange fysiske aktiviteter som gåture, cykling og udflugter – derfor kræver stillingen kørekort. Kommunikationen er ofte nonverbal, og du skal derfor kunne aflæse og forstå kropssprog og signaler. Beboerne er mobile og selvhjulpne; plejeopgaverne består primært i at støtte personlig hygiejne, fx bad og tandbørstning.

Ansættelsesvilkår
Forventet opstart er den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. Stillingerne er på fuld tid. Vagterne er både dag-, aften- og weekendvagter, som kører i et fast rul. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at dit arbejds- og fritidsliv hænger sammen. Der er mulighed for op til fem 14-timers arbejdsdage om måneden. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingerne eller om Fredskovvej, er du velkommen til at kontakte Magnus Præstholm Heltoft Jørgensen på 23 46 58 35 (hverdage kl. 8.00-15.00) eller afdelingsleder Karina Albrechtsen på 20 46 63 48.

Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Vi kalder løbende til samtale.