Socialpædagoger eller sygeplejersker til Sundholm Pleje – for udsatte borgere med misbrug

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Som medarbejder hos Sundholm Pleje bliver du en vigtig del af en styrket pædagogisk og sundhedsfaglig indsats for nogle af Københavns mest udsatte borgere. Her arbejder du med mennesker med et aktivt forbrug af rusmidler, og du får mulighed for at bringe og udvikle din faglighed i et miljø præget af tværfaglighed, relationer og meningsfulde indsatser. Læs videre og se, om stillingerne er noget for dig.

Om os
Vi styrker fremadrettet den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats og søger derfor socialpædagoger eller sundhedsfaglige medarbejdere (gerne en sygeplejersker).

Sundholm Pleje består af to botilbud på Sundholm: Plejekollektivet og Kollektivet. Vi har plads til 38 borgere visiteret efter servicelovens § 108 (længerevarende botilbud). Du vil som medarbejder være primært tilknyttet ét af de to tilbud.

Vores borgere har et aktivt, massivt og dominerende forbrug af rusmidler, herunder illegale rusmidler. Derudover er deres liv ofte præget af omfattende sociale problemstillinger, psykiske lidelser samt kognitive og misbrugsrelaterede følgeskader.

Mange beboere har levet et hårdt liv, og har i perioder stået uden for systemet. Sammen med borgerne arbejder vi på at genfinde eller udvikle funktioner og færdigheder, der kan bringe dem tættere på deres egne mål og håb for livet.

Arbejdspladsen er aldrig kedelig. Beboergruppen er mangfoldig og livserfaren, og der kan til tider være et højt konfliktniveau. Derfor har vi vedvarende fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og kollegial støtte. Vi passer godt på både vores borgere og hinanden, og fællesskabet vægtes højt – både fagligt og socialt.

Din rolle som socialpædagog eller sygeplejerske
Som medarbejder hos Sundholm Pleje bliver du en central del af den tværfaglige indsats omkring borgerne. Afhængigt af din faglige baggrund vil du bidrage med enten pædagogiske, socialfaglige eller sundhedsfaglige perspektiver, som indgår ligeværdigt i teamets samlede indsats.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen planlægger og udfører indsatser med afsæt i recovery- og rehabiliterende tilgange. Her er der plads til både faglig refleksion, fælles ansvar og gensidig sparring.

Dine opgaver kan bl.a. omfatte

  • støtte til borgerne med udgangspunkt i individuelle mål og aftalte indsatser
  • pædagogisk og/eller sundhedsfaglig støtte i hverdagen
  • relationsarbejde og kontinuerlig motivationsindsats
  • samarbejde i teamet om socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser
  • kontakt og koordinering med fx læge, myndigheder og andre samarbejdspartnere
  • dokumentation af indsatsen
  • ad hoc-opgaver, der bidrager til en tryg og sammenhængende hverdag
  • samarbejde med kolleger på tværs af døgnets vagter

Om dig
Du har faglig baggrund som socialpædagog eller er sundhedsfaglig autoriseret, gerne sygeplejerske. Du har gerne erfaring med – eller interesse for – arbejdet med borgere med aktivt rusmiddelforbrug og komplekse problemstillinger. Det kan også være, at du er nyuddannet med relevant praktik- eller erhvervserfaring. Det vigtigste er, at du

  • kan bevare ro og overblik, når situationer spidser til
  • arbejder professionelt med relationer og grænsesætning
  • har tålmodighed og forståelse for lange ikke-lineære forløb
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde

Relationen til beboerne er et bærende element i vores arbejde. Mange indsatser – både pædagogiske og sundhedsfaglige – kræver vedholdenhed, tillid og kontinuerlig motivation.

Du bliver en del af en medarbejdergruppe på ca. 30 kolleger, hvor samarbejde, sparring og hjælpsomhed er afgørende for en god hverdag.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 3. uge. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for henholdsvis socialpædagoger eller sundhedsfaglig autoriserede medarbejder. Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026 eller hurtigst mulig derefter. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Mere information
Hvis du vil høre mere eller ønsker at besøge arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte konstitueret tilbudsleder Luise Bak på 21 34 37 46. Du kan også læse mere om os her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026
Vi indkalder til samtale løbende.