Socialpædagog til det særlige dagtilbud Hvalen
Socialpædagog søges til det særlige dagtilbud Hvalen
Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud normeret til 33 børn, og som er organiseret under Barnets Lov §82, §83 og §85. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.
Hvalen ligger på Islands Brygge, Artillerivej 75, direkte op ad Amager Fælled og tæt på busforbindelse og metrostation.
Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.
Børnene er fordelt på fem stuer.
Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.
Vores kerneopgave er
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.
Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.
Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt syv særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.
Jobprofil
Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang.
Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats.
Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.
Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter
- TEACCH-inspireret pædagogik
- Totalkommunikation
- Boardmaker og struktur
- Udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
- Low arousal
Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i
- Københavns kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
- Statusrapporter og handleplaner
- SMTTE-model
Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppe-supervision.
Vi søger en socialpædagog, der
- fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene.
- er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver.
- er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse.
- vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle.
- er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam.
- kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage.
Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på
- Arbejdsfællesskaber
- Kommunikation/sprog
- Det gode børneliv
- Fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
- Fast tilrettelagt supervision
- Tydelig ledelse og kommunikation
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af syv kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. december.
Yderligere information
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Monica Broms på 29 32 37 36.
Se mere på: Det særlige dagtilbud Hvalen
Søg via linket senest fredag den 23. oktober 2026