Socialpædagog til Botilbuddet Løvstikkevej

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Faglighed, fællesskab og mening i hverdagen - er du optaget af relationer, teamwork og faglig refleksion?

Botilbuddet Løvstikkevej på Amager søger en engageret og fagligt stærk socialpædagog med opstart snarest muligt.

Om stillingen
Du bliver tilknyttet én enhed med 12 borgere og indgår i dag- og aftentjeneste samt arbejde minimum hver 3. weekend. Vi tilrettelægger tjenesteplanen med respekt for både drift, borgernes behov og medarbejdernes ønsker – og forsøger så vidt muligt at imødekomme præferencer for dag- eller aften.

Hvem er borgerne på Løvstikkevej?
På Løvstikkevej bor 36 voksne borgere i alderen 38-88 år. Alle lever med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser og har behov for forskellig grad af støtte til at mestre deres liv.

Borgerne beskriver selv, at

  • ”vi har behov for rolige og forudsigelige rammer.”
  • ”vi sætter pris på omsorg, respekt og empati i hverdagen.”
  • ”hverdagen også rummer glæde, fejringer og fælles oplevelser.”

Vi arbejder bevidst med at skabe små og store øjeblikke, hvor livet leves – ikke bare passes.

Hvordan arbejder vi?
På Løvstikkevej arbejder vi i netværksbaserede teams. Det betyder, at medarbejderne forventes aktivt at bidrage til løsninger, refleksion og udvikling i hverdagen.

Vi tror på, at

  • medarbejderne er eksperter i borgernes liv.
  • gode idéer kan komme fra alle – og bliver taget alvorligt.
  • samarbejde, tillid og faglig dialog er fundamentet for kvalitet.

Der arbejdes i stabile teams på etagerne, og vi lægger vægt på et godt pårørendesamarbejde.

Flere af borgerne går på arbejde, hvilket giver ro og tid til faglig fordybelse i dagtimerne

Vi søger dig, der

  • er uddannet socialpædagog.
  • har interesse for, og lyst til, at udvikle din faglighed inden for arbejdet med voksne med funktionsnedsættelser.
  • er nysgerrig på, hvad borgerne selv forstår som et godt liv.
  • inddrager borgerne aktivt i hverdagsliv og aktiviteter.
  • trives med at planlægge ture, oplevelser og meningsfulde aktiviteter.
  • ser faglig dokumentation som et vigtigt redskab til læring, refleksion og udvikling.
  • tør handle, prøve nyt og tale åbent om fejl, så vi lærer sammen.
  • kan navigere i samarbejde på tværs af tre enheder og forskellige borger- og personalegrupper.

Introduktion og faglig støtte

Vi prioriterer en god start, og derfor tilbyder vi

  • 14 dages introduktion uden for tjenesteplan.
  • grundig oplæring i opgaver, borgere og husets rytme.
  • supervision.
  • intern undervisning i konflikthåndtering, førstehjælp og forflytning.
  • målrettet arbejde med borgernes trivsel indenfor rammen af LA2u (Low Arousal 2).
  • deltagelse i kurser, temadage og kompetenceudvikling.

Om Løvstikkevej
Løvstikkevej ligger i et grønt og roligt boligområde på Amager tæt på Amagerbrogade. Borgerne bor i egne moderne lejligheder fordelt på tre etager med fællesrum, køkken, spisestue og store altaner. Vi har specialterapi og sansesti som naboer og er omgivet af lignende botilbud.

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling på fuld tid, med opstart snarest muligt eller den 1. april 2026.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst for pædagogisk personale.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffeattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Schwarmat på 29 16 70 69. Du er også meget velkommen til at ringe for at aftale et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 27. februar 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.