Socialfaglige eller sundhedsfaglige medarbejdere til Jacobshøj på Amager – botilbuddet hvor faglighed møder hjerte
Bliv en del af et botilbud, hvor hverdagen er fyldt med faglighed, humor og stærke fællesskaber – og hvor vi hele tiden arbejder for at give borgerne et godt liv med mening, tryghed og selvbestemmelse.
På Jacobshøj bor voksne med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Her arbejder vi med sansestimulering, ro og struktur – og vi har altid blik for de små skridt i borgerens udvikling. Vi støtter op om selvbestemmelse og samarbejder tæt med pårørende.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi griner meget, hjælper hinanden og går op i både faglighed og fællesskab.
Hvem er du?
Du er pædagog, meget gerne erfaren, og selvfølgelig er vi også åbne for nyuddannede, der er klar til en lidt stejlere læringskurve. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund som fx SSA, og har du erfaring indenfor specialområdet, er det en stor fordel.
Det vigtigste for os er, at du er klar på at tage ansvar for både fagligheden og samarbejdet – så vi sammen kan gøre arbejdspladsen og botilbuddet endnu bedre og måske endda finde på et par geniale opfindelser undervejs.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at
- Være kontaktperson for to-tre borgere og have ansvar for deres trivsel og udvikling – herunder fx beboerøkonomi, kontakt til pårørende og samarbejdspartnere
- Indgå i både de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, fx støtte til personlig pleje, bad, påklædning, sondemad og blendet mad
- Dokumentere i Domus og bidrage til faglig refleksion i hverdagen
- Arbejde med neuropædagogiske metoder og sansestimulering, der styrker borgerens livskvalitet
- Skabe ro, struktur og nærvær i borgernes hverdag – og bidrage til et kollegialt fællesskab med faglighed og humor.
Det er ikke bare arbejde – det er trivsel, udvikling og sanseoplevelser
Jacobshøj er et hjem, hvor vi altid søger at gøre det lidt bedre. Vi arbejder med neuroaffektive kompasser og har fokus på at støtte borgerne i at bevare og udvikle deres færdigheder. Det kræver, at du har blik for de små udviklingsskridt og hele tiden sikrer bedst mulig selvbestemmelse – både ud fra hvad der er muligt, men også i respekt for borgerens ret til selvbestemmelse.
Med 20 lejligheder, 10 aflastningspladser og et dagtilbud samarbejder pædagoger og sundhedsfaglige tæt – og vi har altid adgang til huslæge og sygeplejerske. Vi skaber små pædagogiske øjeblikke som at gå en tur og mærke vinden i håret, samtidig med at vi sikrer trygge og meningsfulde dage for alle.
Du kommer godt fra start hos os
Når du starter, får du et introduktionsforløb på 14 dage, en god intromappe og en fælles introdag med nye kolleger fra andre botilbud.
Du får en hverdag, hvor du
- Arbejder tæt sammen med både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger
- Bruger velfærdsteknologi i det daglige arbejde
- Har adgang til huslæge og sygeplejerske
- Bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi også tager os godt af hinanden.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger som udgangspunkt overenskomst for pædagogisk personale eller anden relevant overenskomst.
Stillingerne er på fuld tid med både morgen- og aftenarbejde – og ja, hver 2. weekend, så du også får tid til at lade op. Opstart den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til afdelingsleder Betina Funch Rasmussen på 23 60 86 53 mellem klokken 12.00-15.00 eller tilbudsleder Kenneth Oxenbøll hverdage i uge 34 mellem klokken 10.00-15.00 på 21 26 57 33.
Her kan du læse mere om Jacobshøj.
Søg via linket senest onsdag den 3. september 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.