Socialfaglig koordinator til bostedet Ny Ellebjerg

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du god til at få øje på socialfaglige udviklingspotentialer og få dem ud at leve i organisationen? Vil du være med til at udvikle og styrke det faglige niveau på et botilbud for voksne med udviklingshæmning?

Som socialfaglig koordinator får du en central rolle i at understøtte og videreudvikle den socialfaglige indsats i tæt samarbejde med den daglige leder og de medarbederne. Du bliver både ledelsens og medarbejdernes sparringspartner i forhold til implementering af diverse tiltag og ændringer i fx dokumentationen af det daglige arbejde. Du vil også deltage i planlægning og facilitering af temadage i samarbejde med ledelsen.

Dine opgaver
Du deltager i forberedelse af besøg fra Socialtilsynet i samarbejde med ledelsen, og du bliver medansvarlig for at introducere nye medarbejdere til fagsystemet og til anden intro i onboardingen i samarbejde med nærmeste leder og de øvrige kolleger.

Du mødes med ledelsen på et fast månedsmøde, hvor I følger op på den faglige udvikling, nye tiltag og dokumentation.

Derudover kommer du til at

  • give faglig understøttelse til medarbejderne og medvirke til deres kontinuerlige faglige udvikling
  • have overblik over dokumentation, indsats- og delmål, herunder er du opsøgende på VUM-udredninger, så der er sammenhæng mellem indsats- og delmål
  • være synlig og opsøgende på arbejdsgange omkring pædagogisk dokumentation i DOMUS
  • give faglig understøttelse i forbindelse med en løbende evaluering af borgernes indsats- og delmål, samt afrapportering af resultat- og effektmål til ledelse og medarbejdere.
  • sætte fokus på medarbejdernes kompetencer indenfor pædagogisk dokumentation i DOMUS og viden om fagsystemer samt understøtte medarbejderne i pædagogisk dokumentation og sikre en struktureret arbejdsgang
  • have fokus på etik og kommunikation i dagligdagen

Kort om Ny Ellebjerg
Ny Ellebjerg er et botilbud for voksne borgere med udviklingshæmning, hvoraf flere har psykiatrisk overbygning.  Der bor 26 borgere på bostedet, som er visiteret til enten 1. eller 2. sal, idet de to etager rummer to forskellige målgrupper.

Vi er beliggende i et nyere byggeri fra 2014 i Valby ved tog- og metrostationen København Syd. 

Vi tilbyder et livligt og velfungerende arbejds- og samarbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed, høj etik, højt til loftet og en høj grad af tillid.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialpædagog og har solid erfaring med målgruppen
  • har neuropædagogisk viden og formår at omsætte denne viden i både handling og på skrift
  • er god til at opbygge relationer og er nysgerrig på andre mennesker og andre perspektiver samt har en stor lyst til at skabe resultater i fællesskab med kollegaer, ledelse og beboere
  • besidder analytiske evner og er velformuleret både i skrift og tale
  • med dit nærvær og tværgående overblik for hele botilbuddet kan facilitere socialfaglige emner for dine pædagog- og sundhedsfaglige kolleger på fx p-møder
  • kan bidrage til udvikling af de fælles faglige tilgange og få dem implementeret
  • har erfaring med metodebeskrivelser og socialfaglige handleplaner – og har du indgående viden til DOMUS, er det en stor fordel
  • er praktikvejleder for vores studerende
  • fungerer som mentor for både nyansatte kolleger samt de virksomhedspraktikanter, som vi lejlighedsvis har ansat
  • som en naturlig del af din funktion som socialfaglig koordinator også har ”gulvtimer” ca. 8 timer om ugen samt er villig til at arbejde både dag, aften og hver 2. weekend

Vi tilbyder

  • et grundigt introforløb
  • engagerede kolleger
  • temadage, kurser og faglig sparring
  • en ledelse, der arbejder tillidsbaseret

Kan du se dig selv som et godt match til denne beskrivelse, vil vi med glæde modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger hver 2. uge hovedsageligt i dagtimerne, men de øvrige uger vil du også blive planlagt med tjeneste både om aftenen samt hver 2. weekend og på helligdage.
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Damsholt på 40 35 42 97.

Vi vil gøre opmærksom på, at du skal vedhæfte uddannelsesbevis og CV for at komme i betragtning

Søg via linket senest tirsdag den 23. september 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag den 26. september i tidsrummet kl. 10.00-15.00.