Social- og sundhedshjælpere til fast aftenvagt i Huset William i Valby

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger to engagerede social- og sundhedshjælpere til faste aftenvagter i vores moderne plejehjem, Huset William. Hvis du har lyst til at bidrage til en tryg og værdig aften for vores 56 beboere og samtidig ønsker faglig udvikling og indflydelse på dit arbejde, så hører vi meget gerne fra dig.

Om stillingerne
Vi tilbyder to faste aftenvagtsstillinger. Stillingerne er på fuld tid. Du skal arbejde i et 5-2-rul og de resterende timer planlægger vi sammen. Du bliver en vigtig del af aftenholdet, hvor målet er at skabe ro, omsorg og kontinuitet for beboerne.

Om Huset William
Huset William er et plejehjem fra 2019, der ligger i udkanten af Valby – tæt på både grønne områder, motorvej og offentlig transport. Huset rummer 56 beboere fordelt på fire etager, hver med fælles opholds- og spisestue. Vi har gratis parkering.

Vores arbejde tager udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ønsker. Vi vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på faglighed, kvalitet og respekt i relationen til både beboere, pårørende og kolleger.

Vi forventer, at du

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • arbejder fagligt velfunderet og med fokus på beboernes behov med forståelse for deres selvbestemmelsesret.
  • er ansvarsbevidst og mødestabil
  • er god til at samarbejde og kommunikerer klart og respektfuldt
  • inddrager både beboere og pårørende i plejen
  • har lyst til at bidrage til faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig

  • et afvekslende og meningsfuldt arbejde
  • et tværfagligt miljø med fokus på åbenhed, tillid og ansvar
  • gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • en arbejdsplads med klare værdier: Ansvar, nysgerrighed, mangfoldighed, værdighed, respekt og ærlighed
  • som nyansat i Københavns Kommune et udførligt introprogram

Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelserne.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale eller rundvisning. Kontakt afdelingsleder Karina Ottesen Andersen på 26 18 06 05 eller afdelingsleder Tine Holmblad på 23 28 27 83.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 28. juli 2025
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.