Social- og sundhedshjælper til kort aftenvagt i Bomi-Parken på Amager

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du vores nye social- og sundhedshjælperkollega?

Vi søger en social- og sundhedshjælper til korte aftenvagter på vores dejlige plejehjem.

Du skal være med til at sikre, at beboerne har mulighed for at leve det liv, de ønsker i et forpligtende fællesskab med os som makkere. Det skulle gerne give gode dage med glimtende øjne hos dem, du omgiver dig med.

Bomi-Parkens beboere ønsker gode dage, og at vi er i dialog. Vores vigtigste opgave er at skabe et hjem for dem, der bor her, og at understøtte dem i at leve det liv, de ønsker. Du ser det som en væsentlig del af kerneopgaven at være med til at skabe liv for og med beboerne.

Du er social- og sundhedshjælper og ser alle mennesker som ressourcefulde. Du trives med at træffe hurtige beslutninger baseret på beboernes udsagn og ønsker til deres liv og hverdag.

Du er positiv og god til at samarbejde. Vi ønsker, at du er med til at skabe en arbejdsplads med høj trivsel og høj faglig udvikling.

Om Bomi-Parken
Vi er et selvejende plejehjem på Amager og består af fem teams med i alt 81 boliger, et aktivitetstilbud og et produktionskøkken. Huset er bygget i 2010, og vi har dejlige rammer både inde og ude. Vi har et godt samarbejde med familierne og venner af huset.

Ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fastansættelse på 14 timer om ugen i 5-2-rul (dvs. arbejde i fem dage, fri i to dage, arbejde i to dage, fri i fem dage) med weekendvagt hver anden weekend.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet 18.30-22.30.

Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2024.

Mere information
Se mere om os og livet i Bomi-Parken på vores Facebookside og Bomi-Parken | Boliger til ældre i København (kk.dk). Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte teamleder Sevime Sejdini på 2931 1008. Her kan du også rekvirere en uddybende stillingsbeskrivelse.

Søg via linket senest tirsdag den 22. maj 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk