Social- og sundhedshjælper til køkkenopgaver på Peder Lykke Centrets Plejehjem

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en social- og sundhedshjælper til vores køkkenfunktion på en af afdelingerne på plejehjemmet.

Hvem er vi?
Vi er et stort plejecenter med en mangfoldighedsprofil, der efterhånden er blevet en del af vores DNA. Vi ønsker at skabe et sted, hvor mennesker fra hele verdenen kan have en hverdag i trygge og gode omgivelser.

Peder Lykke Centret er et livligt og skørt hus. Der er altid gang i nye ting og altid en anledning til at holde en fest. Om foråret og sommeren nydes haven med plantedag, gåture, grillaftener, markedsdag m.m.

Resten af året er der blandt andet aktiviteter med sang og dans og december er selvfølgelig fyldt med julearrangementer. Ligesom vi har fokus på at fejre mange af verdens højtider. Plejecentret består af seks afdelinger, der er fordelt på to etager, hvor der i alt er 152 beboere. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder og personalegruppe.

Hvorfor skal du arbejde her?
Vores faglighed er i top. Vi leverer professionel pleje og omsorg med fokus på det enkelte menneske og deres livshistorie. Vi har et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær og arbejder tæt sammen med aktivitetscenter, daghøjskole og produktionskøkken.

Vores medarbejdere siger: ”Her er super mange aktiviteter og fuld gang i den” og ”Kom til et hus, der aldrig står stille”.

Opgaver

  • Være ansvarlig for opgaverne i afdelingens køkken herunder madbestilling, anretning, køkkenrengøring, opvask og egenkontrol ift. hygiejne
  • Være en del af at skabe gode måltidsstunder med beboerne
  • Have fokus på rehabilitering og at beboerne får mulighed for at være så selvhjulpne som muligt under måltiderne
  • Være en del af fællesskabet og indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne omkring at få dagligdagen til at fungere bedst muligt
  • Øvrige ad hoc-opgaver i køkkenet
  • Du skal være klar på at bidrage til at løse plejefaglige opgaver.

Om dig

  • Du skal være uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du synes, at det er spændende, at beboerne er en del af dagligdagen i køkkenet
  • Du skal værdsætte beboernes forskellighed og kommunikere i øjenhøjde
  • Du skal kunne løse opgaverne selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer
  • Du har lyst til at deltage i sociale arrangementer og være med til at skabe stemning på afdelingen

Vi tilbyder

  • En mangfoldig arbejdsplads med engagerede kolleger
  • Træning i arbejdstiden og brug af motionsrum
  • Blev en del af en god arbejdsplads med mange aktiviteter og gang i den

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer om ugen i dagtimerne med weekendvagt hver 3. weekend.

Der er tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du har lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Lauridsen på 3234 4372.

Læs mere om Peder Lykke Centret på www.pederlykkecentret.dk eller se en film om PLC

Søg via linket senest mandag den 20. maj 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk