Social- og sundhedsassistenter til aftenvagt i den attraktive og selvejende institution Johannesgården
Den attraktive, selvejende institution Johannesgården mangler to social- og sundhedsassistenter til aftenvagtsstillinger på 2. sal. I skal arbejde med, at vores beboere får lov at leve det liv, de ønsker. Vi arbejder med beboerne i centrum og arbejder ud fra beboernes ressourcer.
Som aftenvagt på Johannesgården vil I arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med jeres kolleger om at give beboerne en god og tryg aften. I skal bruge alle jeres faglige og personlige kompetencer og medvirke aktivt til udviklingen af Johannes gårdens pleje og omsorg og styrkelsen af sammenhæng i beboernes døgn. I får som aftenvagter brug for jeres relationelle kompetencer og pædagogiske evner for at understøtte en god aften for beboerne.
Som social- og sundhedsassistenter på Johannesgården er I sammen med afdelingslederen og jeres kolleger i aftenvagten ansvarlige for, at vi løser de faglige opgaver i afdelingen. Sammen med et godt hold af gode kolleger på tværs af huset, skal beboerne sikres en værdig omsorg og kvalificeret pleje. Det er vores overbevisning, at hvis I og jeres kolleger lykkes sammen, skabes godt miljø, hvor I og beboerne alle føler sig imødekommet og trygge.
Om jer
Vi søger jer, som er fagligt reflekterede social- og sundhedsassistenter gerne med erfaring indenfor ældreplejen. Desuden er det vores ønske, at I
- er fagligt kompetente og engagerede med fokus på den enkelte beboers livskvalitet
- kan udvise rummelighed, empati og tålmodighed i kontakten med andre mennesker
- gerne har viden om mennesker ramt af demens
- har IT-erfaring og kan dokumentere elektronisk (vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura)
Vi tilbyder
- dygtige og engagerede kolleger, hvor sammenhold og trivsel er i fokus
- spændende sygeplejefaglige opgaver
- et kvalificeret og engageret hold af ledere
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- en spændende arbejdsplads med fokus på faglighed og refleksion i arbejdet
Om Johannesgården
Johannesgården er en selvejende institution under Den Danske Frimurerorden. Vi er beliggende i Brønshøj, renoveret og fremstår lyst og venligt med 74 moderne og fleksible lejligheder. Lejlighederne er fordelt på tre etager med store, lyse fællesarealer og altaner eller terrasser. Med udgangspunkt i vores vision 'En værdig alderdom' arbejder vi med livskvalitet for den enkelte beboer hele døgnet.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid. Du skal arbejde i et 5-2-rul og de resterende timer planlægger vi sammen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Belinda Nørring i dagtimerne på 21 34 91 50/as72@kk.dk eller Pia Schelde i dagtimerne på 24 87 03 62/gu2v@kk.dk. Kig gerne ind på vores hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 2. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Til ansættelsessamtalen får du forelagt en case.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.