Social- og sundhedsassistenter til aften- og nattevagt ved plejehjemmet Verdishave

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bliv del af en arbejdsplads med fokus på faglighed og godt samarbejde

Vi søger nye assistentkollegaer, der kan være aften- og nattevagt.

Verdishave har gennemgået mange forandringer de seneste år, og vi er godt på vej mod at opbygge og udvikle vores organisation til en moderne arbejdsplads.

Vi er fælles om

  • at sikre, at beboerne oplever et meningsfuldt liv med plads til forskellighed og indflydelse på eget liv  
  • at tilbyde et udviklende arbejde med fokus på faglighed og godt samarbejde, hvor du også har indflydelse og medbestemmelse

Derudover forventer vi, at du

  • er selvstændig, nytænkende og imødekommende overfor beboere, pårørende og kollegaer
  • engagerer dig i faglige tiltag, møder og udvikling samt deltager i faste personalemøder  
  • er fleksibel, fagligt velfunderet og ambitiøs i forhold til de mange forskelligartede indsatser omkring borgerne som fx livskvalitet, et meningsfuldt liv, sundhedsfremme, sygepleje og rehabilitering 
  • altid er imødekommende overfor både beboere, kollegaer, pårørende og andre besøgende – uanset om du møder dem over telefonen, i beboerens hjem eller på gangene

Vi håber, at du kan sige ja til nedenstående udsagn

  • Jeg er god til at kommunikere og samarbejde på tværs og kan gå i dialog med både ledere og medarbejdere på en god og imødekommende måde
  • Jeg anvender CURA, og jeg kan sætte mig ind i de nye opgaver, der kræves fagligt

Gratis parkering og søde kollegaer 
Plejehjemmet Verdishave ligger midt mellem grønne områder og hyggelige kolonihaver i Sydhavnen. Her parkerer både bil og cykel gratis. 

Vi har 70 beboere fordelt på fire afdelinger med hver deres egen spise- og opholdsstue. Huset rummer også en fælles café og et træningscenter samt en fantastisk dejlig have. 

Vi arbejder hver dag for at leve op til vores værdier om at skabe gode oplevelser og fællesskab samt at tage personligt ansvar og at dele viden – både blandt os kollegaer og med beboerne, som bor på Verdishave.  

Dine kollegaer favner bredt –  vi er alt fra sundhedsprofessionelle til køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere og aktivitetsmedarbejdere, og vi glæder os alle til at møde dig . 

Vi går op i vores fælles sundhed, så Verdishave er en røgfri arbejdsplads, og der er obligatorisk træning i arbejdstiden for alle medarbejdere.  

Se billeder og læs mere om hverdagen på Verdishave Verdishave | Boliger til ældre i København 

Vidste du, at du får særlige medarbejderfordele i Københavns Kommune?    
Som ansat i Københavns Kommune får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser, adgang til ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem vores webshop.   

Læs mere her  Generelt om medarbejderfordele | Medarbejder i Københavns Kommune

Ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.   

Vi kan tilbyde dig en stilling som fast nattevagt eller en stilling som fast aftenvagt. Begge stillinger er med ansættelse fra den 1. august 2025 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger  
Ring eller send en SMS til afdelingsleder Marianne Damgaard på 2320 8073 eller afdelingsleder Liselotte Lindgren på 2148 0689, hvis du vil høre mere om stillingerne, kollegaerne og stemningen på Verdishave. Du er også velkommen til at komme på besøg efter aftale. 

Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025
Vi holder løbende samtaler så vent ikke for længe med at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.