Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat i dagvagt på Aalholmhjemmet – et hjem med omsorg, liv og leverum

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Her er vi sammen om at skabe en meningsfuld hverdag og understøtte det gode liv for beboere og brugere.

Her oplever beboere og brugere frihed til at vælge og sikkerhed for at blive hjulpet.

Her skaber vi trygge rammer for tilknytning og inklusion gennem engagement og ansvarlighed.

Her vil vi den gode dialog med tillid og respekt for hinanden.


– det er vores målsætning.

Hvis du tænker, at det må du bare være en del af, så læs videre.

Vi har et barselsvikariat af ca. et års varighed ledigt medio august på 32 timer om ugen i dagvagt med weekendvagt hver 3. uge.

Vi leder efter den helt rigtige social- og sundhedsassistent, som vil være medskaber for den gode dag og det gode liv/arbejdsliv her på Aalholmhjemmet. Du vil blive kontaktperson for tre-fire beboere med helhedspleje, derudover vil der være sygeplejefaglige opgaver ud fra kompetencer og dokumentation.

Du vil indgå i en dagligdag på lige fod med dine kollegaer, hvor det at opfylde vores målsætning er omdrejningspunktet for kerneopgaven. Der vil være både introduktion og oplæring.

Hvem er vi?
Aalholmhjemmet er et af Københavns Kommunes demenscentre. Vi er et moderniseret plejehjem med 32 toværelseslejligheder fordelt på to etager. Ligeledes har vi et lille daghjem med plads til ti borgere, der bor uden for Aalholmhjemmet.

Da vi på Aalholmhjemmet huser både daghjemsgæster og beboere med fysisk funktionsnedsættelse samt beboere med demenssygdomme, skal medarbejderne have en bred vifte af kompetencer. Vi tilstræber, at alle medarbejdere har specifikke kompetencer inden for demensområdet i form af kurser og efteruddannelse på forskellige niveauer. Vi har mange forskellige faggrupper og lægger vægt på tværfagligt samarbejde.

Du kan læse mere om Aalholmhjemmet på vores hjemmeside.

Vi forventer, at du

  • Har interesse for at skabe omsorg for mennesker med demens
  • Er kreativ og udviser socialpædagogisk forståelse i din tilgang til beboerne og kollegaer
  • Er god til at kommunikere og arbejde tværfagligt for at sikre sammenhængskraft
  • Er medskaber af, at beboerne oplever høj livskvalitet
  • Kan skabe en rød tråd gennem dokumentation og ved italesætte din faglighed, så der er sammenhæng i sygeplejen og omsorgen
  • Er medansvarlig for at udfordre og udvikle den faglige tilgang til beboernes bedste
  • Trives i en ofte uforudsigelig hverdag
  • Er idemager til og udfører aktiviteter med beboerne i forhold til deres ønsker og behov
  • Taler og skriver dansk på et meget forståeligt niveau.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med mulighed for udvikling
  • Stor indflydelse på arbejdsdagens tilrettelæggelse
  • Tværfagligt samarbejde både i og udenfor huset
  • En arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der hver dag yder en stor indsats for, at beboerne oplever en meningsfuld hverdag
  • En arbejdsplads, hvor alle bliver respekteret uanset uddannelsesniveau – alles meninger og holdninger er betydningsfulde.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Mere information
Når du nu er nået hertil og stadig er meget interesseret og føler at dine kompetencer svarer til ovenstående, så send os en ansøgning. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Bettina D. Hansen på 35 30 20 48.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025
Der vil være ansættelsessamtaler løbende samt tirsdag i uge 26.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.