Social- og sundhedsassistent med godt humør og roligt overblik til aftenvagt på Damsøgaard – et lille og hyggeligt plejehjem i Vanløse
Motiveres du af forskelligartede opgaver og et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor vi løser opgaverne i fællesskab? Forstår du samtidig at sprede godt humør og få et smil frem hos dem omkring dig? Så er det dig, vi ønsker som vores nye kollega.
Du kan blive vores nye medarbejder, hvis du
- engagerer dig i vores beboere og med din faglige viden formår at bevare det rolige overblik
- ikke er bleg for at tage fat på alle typer opgaver, som skal løses effektivt og kreativt, så det frigiver tid til den nære kontakt med vores beboere og pårørende
- tager initiativ og bidrager til sociale aktiviteter
- har det gode humør og en god portion humor, som spreder smil blandt kollegaer og beboere
- bidrager til at det gode samarbejde, og at vores fællesskab styrkes
Hvad kan du forvente af os?
Vi ved naturligvis godt, at hvis du skal lykkes med ovenstående, kræver det også noget af os. Derfor kan du godt forvente, at vi bl.a. tilbyder dig engagerede og dygtige kollegaer, som står klar til at hjælpe dig – og ikke mindst en ledelse, som er synlig, nærværende, og som forstår at sætte retningen. Vores beboere er glade for at bo her, og de pårørende er glade for at komme hos os.
Den nære relation i centrum i hyggelige omgivelser
Damsøgaard er et lille og hyggeligt plejehjem med 36 beboere. Vores størrelse gør bl.a., at beboere og medarbejdere kender hinanden rigtig godt, og vi har et tæt samarbejde med de fleste pårørende.
Vi er også utrolig glade for vores rammer – især vores grønne have, og så har vi fået installeret biologisk lys.
Ansættelsesvilkår
Stillingen som assistent er på fuld tid. Stillingen er med kontakt til 15 beboere i stuen. Mødetiden er fra kl. 15.00-23.00 i rul på 5-2. Derudover planlægger vi sammen de resterende timer op til fuldtid.
Der er to på arbejde om aftenen i stuen og tre på 1. sal. Ansættelse snarest muligt.
Københavns Kommune tilbyder flere medarbejderfordele som fx diverse rabatter, dejlige feriehuse m.m.
Yderligere oplysninger
Har du brug for at vide mere om stillingerne og Damsøgaard, så er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Annica Freese på 24 84 93 61 eller forstander Jytte Hansen på 38 77 36 01. Du kan også læse lidt mere om os inde på vores hjemmeside.
Søg via linket senest torsdag den 24. juli 2025
Ansættelsessamtaler foretages løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.