Skolesekretær til Skolen ved Sundet – en skole med stærke fællesskaber
Har du styr på detaljerne, hjertet med i samarbejdet og et smil på læben? Så er du måske vores nye skolesekretær. Bliv sekretær på Skolen ved Sundet – en skole med stærke fællesskaber, engagerede kolleger og en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Vi søger en ny kollega til vores sekretærteam, som har lyst til at være med til at få skolens hverdag til at hænge sammen – både når det hele kører efter planen, og når dagen pludselig tager en uventet drejning.
Som skolesekretær spiller du en vigtig rolle i skolens daglige liv. Du er med til at skabe overblik, finde løsninger og sikre, at både medarbejdere, elever, forældre og ledelse oplever en hverdag, hvor tingene fungerer. Derfor leder vi efter dig, der trives med mange forskellige opgaver, kan bevare roen, når telefonen ringer, og der samtidig står nogen ved skranken, og som møder mennesker med imødekommenhed, godt humør og en løsningsorienteret tilgang.
Hvem er vi?
Skolen ved Sundet er en firesporet folkeskole i Københavns Kommune med en tilknyttet specialklasserække, F-sporet, som også har sin egen KKFO.
Vi holder til i et dejligt kvarter ved Amager Strand, hvor der er højt til himlen, lys og luft. Metroen bringer dig næsten til døren, og vores smukke, fredede hovedbygning med den flotte aula danner rammen om en skole, der for nylig er blevet renoveret.
På skolen og i KKFO'en har vi fokus på forpligtende fællesskaber. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi samarbejder, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for hverdagen.
Vi oplever os selv som professionelle, smilende og udadvendte. Vi lægger vægt på en åben og respektfuld dialog, hvor der er plads til både faglige drøftelser, hverdagens udfordringer og et godt grin. Det gælder i samarbejdet med elever og forældre, kolleger imellem og i dialogen mellem medarbejdere og ledelse.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en skolesekretærstilling eller en lignende administrativ funktion. Du er struktureret og ansvarsbevidst, men også fleksibel og klar til at gribe de opgaver, der opstår undervejs.
Vi håber, at du
- har erfaring med skolesekretærarbejde eller en lignende stilling
- er initiativrig, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- har et godt overblik og kan prioritere, også når flere har brug for din hjælp på samme tid
- arbejder selvstændigt og samtidig sætter pris på at være en del af et team
- møder både børn og voksne med imødekommenhed, rummelighed og godt humør
- har humor og et positivt livssyn – også på de dage, hvor planer ændrer sig, og indbakken vokser
- trives i en omskiftelig hverdag med mange afbrydelser og forskellige kontaktflader
Hvad skal du arbejde med?
Du bliver en del af skolens sekretærteam, hvor vi hjælper hinanden med at få de mange administrative opgaver til at gå op i en højere enhed.
Dine opgaver bliver blandt andet
- personaleadministration, herunder registrering af fravær, vikarer og ferie
- elevadministration, herunder indskrivning af elever og administration i forbindelse med prøver
- indkøb og varemodtagelse via Kvantum
- administrative opgaver i de systemer, som Københavns Kommune og skolen benytter, herunder Aula, MU-elev, KAS, Kvantum og UNI-C
Det er en fordel, hvis du allerede kender systemerne, men vigtigst er det, at du har gode it-kompetencer, er nysgerrig på nye arbejdsgange og har mod på at lære det, du ikke kender i forvejen.
Vi leder efter en kollega, der tager ansvar for sine opgaver, bidrager til det gode samarbejde og har blik for, at en velfungerende administration er med til at skabe de bedste rammer for skolens kerneopgave: elevernes læring, trivsel og udvikling.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et sekretærteam, hvor samarbejde og hjælpsomhed er vigtigt, og hvor vi løfter opgaverne i fællesskab.
Du får en varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade og en vigtig funktion i skolens hverdag. Her er plads til faglighed, initiativ og gode idéer – og til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og møder hverdagen med både professionalisme og humor.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, 37 timer om ugen, men timetallet kan aftales til 34 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes inden for rammerne af lokal løndannelse.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores sekretærteam, og du har lyst til at være med til at skabe en velfungerende hverdag på Skolen ved Sundet, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 28 35 43 89. Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside.
Søg stillingen via linket senest onsdag den 18. november 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.