Skolepædagog til KKFO'en ved Skolen på Islands Brygge

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for at gøre en forskel for børn i skolealderen? Og trives du i at skulle arbejde både selvstændigt med mål og indsatser, men samtidig også indgå i et forpligtende samarbejde omkring den fælles kerneopgave? Så er du måske den skolepædagog, vi søger.

Om skolepædagogstillingen
Din hovedbeskæftigelse vil ligge på KKFO'en – 2/3 del ansættelse, mens ansættelsesgraden i skolen er 1/3. Du vil som udgangspunkt have 10-12 ugentlige lektioner fordelt på 1., 2. og 3. klassetrin. Dette sammen med lærere fra de respektive klasser. Alle lektioner er to-voksen tid.

Den primære del af ansættelsen vil derfor ligge om eftermiddagen i KKFO. Et eksempel kunne være, at du er i skolen fra kl. 10.00 til 12.45 og herefter i KKFO fra 12.45-17.00. Der vil naturligvis være indlagt en frokostpause.

Du vil både i skoledelen og på KKFO arbejde i en afdeling med fast team af lærere og pædagoger omkring børnene i 1. til og med 3. klasse.

I skolen varetager du TOV (to-voksen tid) i sporet sammen lærerne, og i KKFO'en indgår du i de fritidspædagogiske aktiviteter i sporet.

På Skolen på Islands Brygge har alle medarbejdere i KKFO'en og skolen et tæt samarbejde i afdelingen omkring både det enkelte barn og omkring gruppen af børn. Der er fælles mødevirksomhed, og der er ligeledes fælles traditioner i rigtig mange sammenhænge.

På KKFO'en arbejdes der i selvstyrende teams i tæt samarbejde mellem KKFO-ledelse og ligeledes i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i KKFO'en.

Hvad kan du forvente?

  • Engagerede kolleger, der brænder for skole- og fritidspædagogik
  • Målrettet arbejde med pejlemærker, pædagogiske notater, planlægning med udgangspunkt i det helhedsorienterede børnesyn, mangfoldige børnefællesskaber, masser af aktiviteter og tilbud til børnene og et tæt samarbejde med forældrene omkring dette
  • Plads til nye idéer, visioner og nye spændende tiltag
  • Stærkt teamsamarbejde
  • En hverdag præget af nærvær og samvær med børn og kolleger

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet pædagog eller PAU
  • Du har måske erfaring indenfor skole og fritid – enten i praksis eller som linje og fordybelse på seminariet
  • Du brænder for at gøre en forskel for børn i skolealderen
  • At du trives i at skulle arbejde både selvstændigt med mål og indsatser, men samtidig også indgå i et forpligtende samarbejde omkring den fælles kerneopgave
  • Masser af gåpåmod og flair for, at se muligheder og ressourcer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Du skal forvente at din arbejdstid primært ligger imellem 8.00-17.00. Derudover kan der være nogle møder efter kl. 17.00.

Stillingen er på 35 timer om ugen og til besættelse 1. november 2025 eller snarest derefter.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Henrik Skov Hansen på 20 15 57 66 eller evt. sende en mail på qu6g@kk.dk

Du kan også læse mere om både skole og KKFO på Skolen på Islands Brygge.

Søg via linket senest onsdag den 1. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.