Skolepædagog til Dyvekeskolens specialklasserække kat 3.
Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer? Så er det måske dig, vi leder efter som skolepædagog til vores nyere specialklasserække for normaltbegavede elever med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD
På Dyvekeskolen arbejder vi med udgangspunkt i visionen ”Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel”. Lige nu leder vi efter en entusiastisk skolepædagog til indskoling/mellemtrinnet, der synes, at det kunne være spændende at være med til at forme og videreudvikle den pædagogiske praksis og understøtte læringsmiljøerne.
Du træder ind i en afdeling med ni klasser fra 1. klasse til og med 9. klasse. Hver klasse er normeret til otte elever. Du vil indgå i et hovedteam omkring klassen bestående af tre personaler. Derudover vil der være tilknyttet pædagogisk personale fra KKFO’en i dele af undervisningen.
Du skal kunne rumme, at alle svar ikke er givet på forhånd og være villig til positivt at indgå i en udviklingsproces. Til gengæld får du en unik mulighed for at være medskaber af verdens bedste specialklasserække.
Specialklasserækken bor i pavilloner på to adresser ved Sundholm, som ligger knap to kilometer fra resten af skolen.
Hvis du kan sige ja til nedenstående, så er det dig, vi søger
- Du er uddannet pædagog – og har gerne erfaring med målgruppen
- Du har pionerånd, og du motiveres af at være med til at udvikle strukturer og systematikker og anvende dem i praksis
- Du har fokus på børnene og deres personlige udvikling
- Low arousal? Det ved du godt, hvad er
- Du har erfaring med at afholde børnesamtaler
- Børnegruppen har særlige behov, og du er den omsorgsfulde, hjælpende og anerkendende voksne, der giver tryghed og tilpas forstyrrelse
Vi kan tilbyde
- en positiv og energisk personalegruppe, som løfter i flok
- et teamsamarbejde, som bygger på tillid, tryghed og respekt for hinanden
- mulighed for at være med til at præge den kultur, vi så småt er ved at opbygge
- at du bliver en del af Dyvekeskolen, hvor relationsarbejdet er i centrum på alle klassetrin
- et lederteam, som er fokuseret på, hvordan vi får børnene til at lykkes, og hvordan vi skaber trivsel for alle medarbejdere på arbejdspladsen
Om Dyvekeskolen
Det er vigtigt, at alle elever oplever en tryg og fagligt udviklende skolegang. Positive og sunde relationer mellem skolens medarbejdere og elever er helt grundlæggende for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.
Dyvekeskolens almenafdeling er en basisskole med 680 elever fra 0.-6. klasse. Udover denne specialklasserække som er en kategori 3, så har skolen også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10.klasse med 90 elever, som har lokaler på Dyvekeskolen sammen med almendelen. Eleverne i specialklasserækkerne kommer fra hele København.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Arbejdstiden udgør 34 timer ugentligt.
Ansættelse er fra den 1. juni 2026.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Dyvekeskolen her: Dyvekeskolen (aula.dk)
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Vicki Westh på 2977 0644.
Søg via linket senest fredag den 24. april 2026
Vi forventer at afholde første og anden samtalerunde i uge 18.