Skolen i Sydhavnen på Teglholmen søger matematiklærer til 1. årgang (barselsvikariat)
Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger vægt på i hverdagen på skolen.
Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole, så er muligheden lige her.
Da en af vores dygtige matematiklærere går på barsel den 9. september, søger vi en lærer, som har lyst til at være en del af skolens indskolingsafdeling og en del af skolens 1. årgang i tæt samarbejde med dine kolleger på årgangen.
Skemaet indebærer matematik og idræt i 1.v samt en masse to-lærerressourcer på årgangen.
Der vil være to voksne til stede i alle fagtimer, hvilket betyder, at vi får mulighed for at lave en masse spændende co-teaching sammen på årgangen. Der vil enten være lærer/lærer eller lærer/pædagog samarbejde i timerne.
Du bliver en del af et årgangsteam bestående af fire dygtige lærere og tre dygtige pædagoger.
Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger.
Vi vægter højt at vores børn bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.
I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på 21.st. Century Learning Skills og relationskompetencer.
Vi forventer at skolens nye børnehaveklasseleder
- Er uddannet pædagog
- Har bred erfaring i forhold til arbejdet med KKFO, børnehavesamarbejde, skole m.v.
- Har lyst til at arbejde tæt med sine kolleger om opgaven med vores dejlige børn
- Er engageret og kan realisere planer og projekter med en god struktur
- Har stærke samarbejdsevner
- Har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn
- Ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke
- Skaber trivsel omkring dig
- Indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer
- Har lyst til, og mod, på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer
Ansættelsesforhold
Tiltrædelse den 9. september 2025.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside eller på www.facebook.com/skolenisydhavnen
Du er også velkommen til at kontakte skolens ledelse på 82 32 50 10 for yderligere information.
Søg via linket senest fredag den 8. august 2025
Samtaler holdes løbende i uge 33/34.