Skoleleder til Fælledby Skole i Ørestad
Kan du lede opbygningen af en ny skole i et ambitiøst, ressourcestærkt og mangfoldigt miljø?
På Fælledby Skole i Ørestad bød vi i skoleåret 2024/25 de første elever velkommen, og over de kommende år skal skolen udvikle sig til en fuldt udbygget folkeskole med op til 1.400 elever.
Skolen bygger på ambitionen om, at børn lærer med hele kroppen – i et miljø præget af fællesskab, nysgerrighed, natur og kreativitet. Som vores første skoleleder får du en central rolle i at opbygge kulturen, sætte en tydelig faglig og pædagogisk retning og samtidig sikre struktur, samarbejde og stabil drift i en organisation under udvikling.
Mangfoldige børnefællesskaber
I Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning er ambitionen, at alle børn skal være en del af stærke fællesskaber, hvor de mødes med høje forventninger og oplever, at de har noget værdifuldt at bidrage med. På Fælledby Skole arbejder vi derfor med mangfoldige børnefællesskaber, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor høj faglig kvalitet, tydelige rammer og forudsigelighed er grundlaget for trivsel og læring.
På Fælledby Skole tør vi drømme stort – og vi søger nu skolens første skoleleder, som vil være med til at omsætte ambitionerne til en stærk praksis i en skole under opbygning. Her får du ikke en klassisk skolelederrolle, men en mulighed for at forme rammer, kultur og retning i takt med, at skolen udvikler sig.
”Vores nye skoleleder skal videreudvikle en stærk samarbejdskultur på en lille skole med vokseværk. En kultur, som bygger på tillid, respekt og ordentlighed – både ift. elever, personale og forældre på skolen. Samtidig skal du som ny leder gå aktivt og nysgerrigt ind i vores skoleledergruppe og bidrage med din viden og erfaring,” fortæller din kommende områdechef Birgitte Flansmose.
Fælledby Skole er en del af Ørestads fælles skoledistrikt og har i skoleåret 2025/26 48 elever fordelt på en børnehaveklasse og to 1. klasser. Skolen står over for en vækst- og udviklingsrejse frem mod en fuldt udbygget skole op til 1.400 elever.
Som skoleleder får du ansvaret for at skabe et læringsmiljø med høj faglig kvalitet og stærke fællesskaber – samtidig med, at du sikrer struktur, overblik og stabil drift i en organisation, der fortsat er under opbygning.
Vi søger derfor en udviklingsstærk skoleleder, der kan kombinere strategisk tænkning med evnen til at skabe ro, retning og stabilitet – og som kan tilpasse tempoet til en organisation i opbygning. I rollen vil du være afgørende for at skabe og opretholde en bæredygtig skolekultur og fremme trivsel, inklusion og faglighed, der skal understøtte både elever, medarbejdere og forældre.
Dine vigtigste opgaver
- Lede opbygningen af Fælledby Skole og sætte retning for en sund og bæredygtig kultur fra start.
- Udvikle og implementere pædagogiske strategier med fokus på høj faglig kvalitet og trivsel.
- Rammesætte og lede teamstrukturer, som fremmer meningsfuldt arbejde og udvikling.
- Sikre en stabil og velfungerende daglig drift, herunder struktur, planlægning og prioritering i en organisation med skiftende ressourcer.
- Sikre en ansvarlig overflytning til nye lokaler og fortsætte Fælledby Skoles vækstrejse.
- Indgå i ledelsesfællesskab med 15 andre skoleledere på Amager, hvor fokus er at berige og sparre med hinanden og udvikle nye greb sammen.
- Skabe et stærkt samarbejde med forældre, lokalsamfund og tværfaglige aktører i en mangfoldig bydel med mere end 70 nationaliteter.
Samarbejde, dialog og medinddragelse er vigtigt i dit arbejde. Vores skoleleder skal turde tage ansvar, skabe retning og være en lyttende samtalepartner, der engagerer både medarbejdere og forældre i skolens udvikling.
“Lige nu er vi en lille skole, hvor vi bygger kultur og fællesskab fra bunden. Vi løfter i flok, er åbne og hjælper hinanden. Det gør os samtidig lidt sårbare i hverdagen, når der mangler hænder eller opstår ændringer. Vi ønsker en leder, der kan skabe klar retning, struktur og transparens, samtidig med at der er fokus på trivsel og fællesskab – så vi fortsat kan udvikle en skole, hvor både børn og voksne trives og lykkes,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant og lærer, Marie Louise Heiberg.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har
- Ledelseserfaring fra skoleområdet, fx som skoleleder eller i en central ledelsesfunktion på en skole
- Kompetencer inden for forandringsledelse og erfaring med at opbygge og udvikle organisationer i vækst, herunder at skabe struktur, retning og sammenhæng
- Erfaring med stabil og sikker skoledrift, herunder ansvar for økonomi, strategi og udvikling
- Evne til at skabe tillid gennem åben og tydelig kommunikation på dansk – og også gerne engelsk
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund og en passion for at fremme læring og trivsel i et mangfoldigt miljø.
Hvad tilbyder vi?
- En unik mulighed for at drive opbygningen af Fælledby Skole og deltage aktivt i byudviklingen.
- Muligheden for at udvikle en skole med fokus på kulturskabelse, bæredygtighed og høj faglighed.
- Et samarbejdsmiljø præget af engagement, dedikation og respekt for forskellighed.
- En arbejdsplads, der prioriterer medarbejdertrivsel og professionel udvikling.
Og som en bonus vil du indgå i et tæt ledelsesfællesskab med distriktets tre andre skoleledere, med mulighed for sparring om ledelsesmuligheder og -udfordringer og den konkrete skoleopbygning.
Om Fælledby Skole
Fælledby Skole skal fungere som en central institution i udviklingen af den nye bydel, Fælledby i Ørestad. Vores fokus er på at skabe et inkluderende og læringsrigt miljø for både elever og lærere. Skolens vision er baseret på fire emner, der skal være styrende for skolens udvikling: bæredygtighed, natur, fællesskaber og den udforskende skole. Fælledby Skole oplever årlig, jævn vækst i takt med nye klassetrin. I januar 2027 skal skolen flytte til midlertidige lokaler, hvor vi skal være frem til, at skolens bygninger forventes færdige i 2032.
Nysgerrig?
Så læs mere om stillingen i vores uddybende notat. Du er også velkommen til ringe eller sende en sms til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent i Mercuri Urval, på 91 35 69 01, eller Birgitte Flansmose, områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltning, på 40 24 48 10 for en fortrolig baggrundssamtale.
Søg via linket senest mandag den 11. maj 2026
Første samtalerunde vil finde sted den 21. maj og anden den 28. maj. Vi benytter test i udvælgelsesprocessen.