Skolekonsulent til Børne- og Ungdomsforvaltningen område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med understøttelse af folkeskolen igennem løsning af både faglige og administrative opgaver og yde vejledning til både skoler og forældre, så skal du søge stillingen som skolekonsulent.

Kender du lovgivningen på skoleområdet? Har du flair for både faglige og administrative og koordinerende opgaver, samt gode formulerings- og formidlingsevner? Har du erfaring med skoleudvikling og facilitering? Så er det måske netop dig, vi søger.

Opgaverne i stillingen er forskelligartede. Du vil skulle yde support til skoleledelserne og områdeledelsen, være med i planlægningen af konferencer og seminarer, rådgive skolerne om lovgivning og kommunale indsatser, besvare henvendelser og rådgive borgere og samarbejdspartnere, deltage i ansættelser af ledere på skolerne, være med i arbejdsgrupper, der arbejder med skoleudvikling og understøtte skolernes arbejde med skoleindskrivning og skoleskift.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med folkeskolen
  • kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger indenfor de givne rammer
  • er opdateret på lovgivning og praksis indenfor skoledrift og -udvikling og skarp til at sætte dig ind i lovstof
  • har gode relationelle kompetencer, du kan bruge både i forhold til ledelserne på skolerne og borgere, der henvender sig
  • er god til at skabe overblik, arbejder systematisk og struktureret og er en god problemløser og ”afslutter”
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan planlægge og facilitere møder med forskellige formål og temaer
  • kan bruge data og analyse som grundlag for indsatser
  • har lyst til at være med i vores stærke faglige og sociale fællesskab

Din uddannelsesmæssige baggrund kan se ud på flere måder. Du kan være lærer med en overbygning eller have en kandidat i fx uddannelsesvidenskab eller lignende.

Vi er en arbejdsplads, der har til opgave at understøtte skolerne i at skabe mangfoldige børnefællesskaber, hvor alle børn støttes og udfordres tilpas, så de kan udfolde deres potentialer. Du bliver en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret fællesskab sammen med dygtige og engagerede skoleledelser og medarbejdere i den tværfaglige support.

Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave omfatter p.t. 14 folkeskoler, to specialskoler, samt Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen. I områdeforvaltningen er der ansat ca. 180 medarbejdere bestående af konsulenter, sundhedsplejersker, talehørekonsulenter, psykologer, støttepædagoger og kompetencepædagoger.

Som skolekonsulent bliver dit arbejdsfællesskab og dine nærmeste kollegaer 22 andre konsulenter af forskellig slags og den faglige chef bliver din nærmeste leder. I løsningen af dine arbejdsopgaver vil du primært referere til områdechefen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse: 1. august 2025

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte områdechef Kate Obeid på 27 77 03 35 eller faglig chef Lone Kathrine Pedersen på 27 10 00 12.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 16. juni fra kl. 18.30 og onsdag den 18. juni fra kl.18.30.