Skolefritidsmedhjælper til Fritidsinstitutionen ved Den Classenske Legatskole
Søg jobbet
Har du interesse for at arbejde med børn i indskolingen? Pædagogmedhjælper søges til ansættelse 32 timer om ugen i en tidsbegrænset stilling frem til den 31. juli 2026 med mulighed for forlængelse.
Hvem er vi?
Vi er en fritidsinstitution (KKFO) på tre matrikler, der hører til Den Classenske Legatskole. Vi er beliggende i Indre By ved Københavns Rådhus og ved Nørreport Station.
Vi er kendt som Vartov og Thomas P. Hejle.
Vi har et 0. klasseshus, hvor 0. klasserne har god mulighed for at lære alt det nye at kende. Når de nye førskolebørn starter i maj, flytter 0. klasserne til Nørre Voldgade, hvor de indgår i KKFO-livet sammen med 1., 2. og 3. klasserne.
Hos os er ca. 200 søde børn og deres familier. Personalegruppen er p.t. på 17 medarbejdere, der er i alderen 20-72 år. Herudover er vi studerende, vikarer og morgenåbnere.
Vi holder af en god, positiv og varm omgangstone, som dagligt bringer smil på læben. Herudover er vi engagerede fagligt og har ofte gode dialoger om pædagogik.
Vi arbejder med Københavns Kommunes pejlemærker og mål for fritidsinstitutioner.
Vi ligger i hjertet af København nær grønne områder, og vi er på mange ture til parker og legepladser i området, da vi ikke har vores egen legeplads. Vi har fokus på børnemiljøer, og vi er åbne for både personale og børns spontane idéer. Vi tilbyder voksenstyrede aktiviteter, samtidig med at der skabes rum for den frie leg, som vi altid er nysgerrige på.
Uden for børnetiden er vi en social personalegruppe, og i børnetiden er vores forskelligheder med til at styrke det praksisnære.
Når du bliver ansat hos os, bliver du ikke ansat i en fast afdeling. Du skal forvente, at vi ønsker at bruge hele huset/alle matrikler, og at alle børn er ”vores” børn.
Hvad er vi optagede af?
Pædagogisk arbejder vi med struktur-kur, og vi søger en pædagogmedhjælper, der har lyst til at være med til at understøtte vores struktur og kan bidrage aktivt til den.
Som KKFO vil vi gerne støtte op om børns udviklings- og læringsmuligheder. Vi understøtter legen og det, at børnene oplever at være en del at et fællesskab og være i trivsel.
Vi arbejder med rummenes indretning. Vi ved, at det har stor betydning for børnenes læring og udfoldelsesmuligheder, og vi bruger indretningen som et greb til fx at skabe ro. Så hvis du også kan se et potentiale i rummene og kan se, at de er dynamiske, fleksible og kan justeres efter behov og har lyst til at arbejde med spørgsmål som: ”Hvad er det børnene skal lave i det her rum”/”Hvad skal det her rum kunne”, er det dig, vi leder efter.
Om dig
- Går med på børnenes idéer
- Har mod på at afprøve kreative såvel som kropslige aktiviteter
- Trives med at have mange børn omkring dig, der har gang i mange kreative projekter, som du inspirer dem til at udvikle
- Kan planlægge, gennemføre og afslutte aktiviteter med børnene
- Er nysgerrig på børnene og deres leg og har øje på børnefællesskabet, som du støtter op om
- Er anerkendende og positiv i din tilgang til børn, forældre og kollegaer
- Har fagligheden i fokus og kan formulere dig fagligt både på skrift og i tale – du skal bruge det, når du skriver beskeder til forældre, til samarbejdspartnere og skriver pædagogiske notater mv.
- Trives i en fleksibel arbejdsdag, hvor dine planer pludselig må laves om, for at huset bedre kan hænge sammen
- Er god til forældresamarbejde eller har lyst til at blive det, fordi et godt forældresamarbejde er vigtigt i børnenes hverdag og trivsel.
Praktisk information
Til stillingen er der til en start tilknyttet 10 faste lektioner om ugen inkl. samarbejdstid på Den Classenske Legatskole, med hvem vi har et tæt samarbejde.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt KKFO-leder ved Den Classenske Legatskole Heidi Tanggaard Hansen på 24 95 87 30.
Søg via linket senest tirsdag den 1. juli 2025
Samtaler afholdes løbende. Til en evt. samtale vil du blive bedt om at vise eksempler på aktiviteter, du forestiller dig at lave eller har lavet med børn.