Skolefraværsrådgiver til fraværsindsats i Sydhavnen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger en initiativrig rådgiver, som brænder for at skabe stabilt fremmøde og trivsel for skolebørn på én af vores skoler. Er det dig?

Din Sociale Indgang – Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave (DSI VVK) søger en engageret skolefraværsrådgiver til målrettet indsats mod skolefravær på Ellebjerg Skole. Du vil få en nøglerolle i et tværfagligt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) omkring arbejdet med fravær på skolen.

Københavns Kommune har siden 2021 haft skolefraværsrådgivere ansat på Tingbjerg Skole og Nørre Fælled Skole. Ordningen udvides nu til flere skoler i perioden 2025-2028, hvilket for vores område betyder, at Ellebjerg Skole i 2025 også tilknyttes en skolefraværsrådgiver.

Som skolefraværsrådgiver bliver du en vigtig del af en innovativ indsats, hvor vi med tværfagligt samarbejde og indsatser skaber nye veje til at støtte børn og unges skolegang.

Du skal som skolefraværsrådgiver udelukkende arbejde med fraværsindsatsen, hvor du skal være med til at afdække og arbejde med de børn og unge, der har behov for ekstra støtte til at reducere bekymrende fravær.

Dine opgaver omfatter blandt andet at

  • afholde samtaler med barnet/den unge og deres forældre for at afdække årsager til fraværet og bryde uhensigtsmæssige mønstre
  • støtte familien med at skabe struktur og rammer i hjemmet, der fremmer stabilt fremmøde i skolen
  • være til stede i hjemmet før skolegang for at hjælpe familierne med at etablere gode morgenrutiner og evt. følge barnet i skole i en periode, hvis nødvendigt
  • inddrage og aktivere relevant netværk såsom kammerater, familie og fritidstilbud, som kan være med til at støtte barnet
  • sikre tæt opfølgning i samarbejde med familie, skole og skolesocialrådgiveren
  • sparre med skolens ledelse og det pædagogiske personale om eventuelle ændringer i praksis

Vi søger en profil, der

  • har en special- og/eller socialpædagogisk baggrund, gerne med erfaring fra et skolemiljø
  • har en praktisk tilgang til arbejdet, er proaktiv og trives med at tilrettelægge egen arbejdstid
  • har en anerkendende tilgang til børn, unge og forældre og forstår vigtigheden af at opbygge tillidsfulde relationer
  • er udviklingsorienteret og kan brobygge mellem civilsamfund, skole og socialforvaltning
  • er udholdende og undersøgende, når du møder modstand og har en stærk interesse for at forebygge fraværsproblematikker
  • er komfortabel med at analysere fraværsdata og kan bruge denne indsigt til at målrette indsatsen

Du vil være forankret i afdelingen Skoleliv i DSI VVK, men have din daglige gang på Ellebjerg Skole. Vi forventer dog, at du også bliver et velkendt ansigt i DSI VVK.

Det får du hos os
DSI VVK er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. I VVK er vi mere end 200 medarbejdere med forskellig faglig baggrund.

I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ, og hvor du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Derudover vil du hos os møde

  • en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • mange muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • god faglig sparring fra kolleger og ledelse samt supervision
  • en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • fleksibel arbejdstid og en god kantineordning

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2025.

Stillingen er tidsbegrænset, idet der er tale om en projektstilling, hvor der i udgangspunktet er afsat midler i perioden fra 2025 til og med 2028.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sebastian Osterwald-Lenum på 40 38 51 31.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025
Vi forventer at holde to samtaler, hvor 1. samtalen holdes torsdag den 12. juni 2025 om eftermiddagen og 2. samtalen onsdag den 18. juni 2025 om formiddagen.