Sjældent udbudt stilling som lærer på Behandlings- og specialundervisningstilbuddet Frederikshøj (barselsvikar)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Drømmer du om at være lærer inden for specialområdet?

Måske er du en erfaren lærer som ønsker at skifte spor, eller måske du er nyuddannet og ønsker specialerfaring. Måske du ønsker nye udforinger?

Uanset hvad lover vi, at du bliver en del af skole, hvor du vil være med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. På Frederikshøj arbejder vi for at finde alternative veje til at undervise de unge.

Om Frederikshøj – et tilbud, der skal sikre det gode børneliv
Frederikshøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution i Vanløse, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort fokus på skolegang og personlig udvikling. Vi er en ambitiøs og visionær institution, der har et klart mål om at gå nye veje i samarbejde med børnene, de unge og deres netværk, for sammen at skabe bedre muligheder for udvikling og uddannelse.

Vores målgruppe er børn og unge i skolealderen med udsathed samt sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Flere af børnene har udadreagerende adfærd og diagnoser inden for det psykiatriske område, såsom ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.

Om stillingen – skab de gode rammer for børnene i skolen
Vi søger en kollega, der har lyst til at undervise og arbejde med børn på mellemtrinnet – og være en aktiv medspiller i deres fortsatte udvikling.

I tæt samarbejde med dine kollegaer skal du skabe en skoledag for børnene, hvor der både er fokus på læring, behandling og livsduelighed. En dag om ugen arbejder vi med udeskole, og du skal have mod på at lave aktiviteter i naturen og turde tænke pædagogiske undervisningsaktiviteter ind i en bevægelsesramme.

Din rolle er derfor både at støtte børnene i undervisningen og at skabe alternative løsninger for deres læring i andre arenaer end klasserummet, alt sammen i tråd med børnenes behandlingsmål og institutionens behandlingsretning.

Vi kan tilbyde et job i et mangfoldigt miljø med et spændende tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere og teknisk/administrativt personale.

Grundet målgruppens udadreagerende adfærd skal du være klar til et job, som er præget af uforudsigelighed, og som kræver, at man møder mentalt parat på arbejde hver dag.

Vi tilbyder

  • En skole vi er stolte af – her har vi holdånd, og her er det sejt at lære.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden.
  • Et samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere.
  • En skole med særligt fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring.
  • Et stærkt og trygt arbejdsmiljø.

Derudover har vi kontinuerligt fokus på efteruddannelse, med løbende undervisning og træning i relevante behandlingsmetoder.

Om dig

  • Uddannet lærer med lyst til at tænke læring bredere end traditionel skole og som kan finde nye veje til at undervise eleverne.
  • motiveret for at arbejde inden for specialområdet/elever med psykiatriske udfordringer.
  • kan arbejde med elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling foruden deres læring.
  • er motiveret for at arbejde tværfagligt.
  • kan undervise i de almene skolefag på mellemtrinnet, gerne i dansk og håndværk og design

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen ogønskes besat fra den 1. august 2025 til og med 31. juli 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer forud for ansættelsen.

Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Falk Jensen på 23 81 76 58.

Du kan også læse mere om Frederikshøj her: Skole- og dagbehandlingstilbuddet Frederikshøj | Børnesocialpsykiatri 

Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025
Vi afholder samtaler mandag den 23. juni 2025.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder