Sikkerhedskonsulent til Østdanmark

Søg jobbet

Øvrige
Sagsbehandling
Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger en ny engageret kollega til ansættelse den 1. april 2026 eller snarligst derefter.

Om teamet 
Vi udvider teamet af sikkerhedskonsulenter i Region Østdanmark. Vi har kontor på Nørrebro i København, men vi dækker alle 46 kommuner i Region Østdanmark. Mange arbejdsdage vil derfor fysisk være rundt omkring på Sjælland og øer. 

Om sikkerhedskonsulentordningen 
Arbejdet med æresrelaterede konflikter er et højt politisk prioriteret område i fortsat i udvikling, og sikkerhedskonsulenternes arbejde er en vigtig del af regeringens indsats på området.  

Sikkerhedskonsulenterne er en national ordning under det Nationale Center mod Æresrelaterede Konflikter MÆRK, og fungerer som et landsdækkende team. Vi er finansieret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og forankret i landets fire største kommuner.   

Læs mere om vores arbejde her: Sikkerhedskonsulenterne/MÆRK og Et frit liv i Danmark – Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund.

Målgruppe 
Vi arbejder med borgere under og over 18 år, der oplever æresrelaterede konflikter, herunder negativ social kontrol, vold, trusler, ufrivillige udlandsophold og tvangsægteskab. Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet

  • råd og vejledning til borgere og fagpersoner samt koordinering  
  • at medvirke til at skabe sikkerhed for borgere, herunder lave risikovurderinger 
  • tværsektorielt samarbejde på tværs af kommuner, myndigheder, NGO’er, krisecentre m.m.
  • udarbejdelse af rapporter, notater, budgetter og data – også med kort varsel 
  • holde oplæg, deltage i interviews og være opdateret på nyeste forskning og tendenser på feltet 

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer 
Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse (socialfaglig, politimæssig, pædagogisk eller andet) 
  • har rfaring med at arbejde borgernært og evne til at bevare roen i pressede situationer 
  • her kendskab til lovgivning og arbejdsgange hos relevante myndigheder 
  • evner at se muligheder og løsninger, og tør gå uprøvede veje 
  • trives med højt tempo, skiftende arbejdstider og flere årlige rejsedage 
  • har gode formuleringsevner både på skrift og mundtligt 
  • evner at arbejde selvstændigt og som en del af et team – og være klar til sparring 

Bil og kørekort er ikke et krav, men en stor fordel, da vi dækker et stort geografisk område. Vi ser gerne, at du har erfaring med målgruppen eller har arbejdet med forskellige kulturbaggrunde, sikkerhedsskabelse eller tværkulturelt arbejde, men forventer ikke, at du har kendskab til det æresrelaterede felt. Du vil i stillingen blive opkvalificeret grundigt på feltet. 

Vi tilbyder 

  • et spændende arbejde, hvor du kan se og mærke, at du gør en forskel hver eneste dag 
  • faglig sparring, fagligt nørderi, undervisning og supervision 
  • en varieret arbejdsuge med hjemmearbejdsdage, dage på farten og løbende opkvalificering 
  • et velfungerende kollegialt miljø i et hus med højt tempo og stor faglig drivkraft 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til december 2028. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Endelig løn fastsættes efter forhandling baseret på kvalifikationer. 

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder Karina Rohr Sørensen på 40 35 42 92, Louise på 24 87 10 53 eller Sarah på 21 46 15 70. 

Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026  
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 9. og tirsdag 10. februar. 2. samtaler er torsdag den 12. februar.