Servicemindet og engageret servicevagt til Jobcenter København (Center for Sprog og Integration)

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Har du et godt servicegen, som du vil sætte i spil hos Jobcenter København – Sprog og Integration? Så er stillingen som servicevagt måske noget for dig.

På CSI arbejder vi med flygtninge og integrationsborgere. Du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, hvor borgerne har mange forskellige nationaliteter. Vores fokus er at hjælpe borgere ind på det danske arbejdsmarked og at tilegne sig det danske sprog. Medarbejderne du vil møde på CSI vil derfor primært bestå af sagsbehandlere og undervisere.

Du bliver en del af en afdeling, som servicerer både medarbejdere og borgere og har fokus på, at vores arbejdsplads er velfungerende og rar at være på. Du vil få en inspirerende og travl hverdag. Vi har et stort hus, så du skal gå mange skridt hver dag. Du får en stor kontaktflade til borgere og medarbejdere.

Som servicevagt på Jobcenter København i Emdrup bliver du en del af et team på fire kollegaer, der sammen har til opgave at skabe ro og tryghed for medarbejdere og borgere i jobcenteret.  Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, hjælpsom og trives med en arbejdsdag, hvor vagtfunktionen og service går hånd i hånd.

Den primære opgave er vagtfunktionen, men der vil også være mere praktiske opgaver at løse i huset, og du skal derfor trives med varierende opgaver.

Vi forventer at du

  • er mødestabil
  • er god til at kommunikere med alle slags mennesker
  • forstår og kan udføre konfliktnedtrappende tilgang
  • har hænderne skruet ordentligt på
  • trives med en fysisk aktiv hverdag (vi går ca. 15 km. på en vagt)
  • kan indgå som aftenvagt tirsdag og torsdag hver anden uge (kl. 12.45-20.30)
  • har vagtuddannelsen ved ansættelsens start

Da vi har mange udenlandske borgere, er det et plus at kunne tale flere sprog (men det er ikke et krav).

Vi tilbyder 

  • en nøglefunktion i forhold til betjening af centeret og medarbejdernes arbejdsforhold
  • en spændende stilling med afvekslende opgaver i en stor organisation med engagerede medarbejdere og chefer
  • et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur
  • et udfordrende job med en stor kontaktflade

Ansættelsesvikår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation.

Stillingen er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og vi forventer at besætte stillingen fra den 1. september 2026 eller hurtigst muligt. Vi indhenter referencer og straffeattest før et eventuelt tilbud om ansættelse i centret. Arbejdsstedet er Jobcenter København – Sprog og Integration Emdrupvej 72 2400 Emdrup. 

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Steven Atukwei Quaye på 24 97 10 02.

Søg via linket senest onsdag den 22. juli 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende, men senest i uge 31.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.

Jobcenter København – Sprog og Integration – vi hjælper jobparate ledige, som har brug for ekstra hjælp til jobsøgning.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her