Serviceminded buschauffør og gårdmand til BUF Teknik og Ejendomsservice i Københavns Kommune

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Har du erfaring som buschauffør og interesse indenfor ejendomsdrift, herunder arealpleje og drift af tekniske anlæg? 
Vores institutionsteam på Amager søger en buschauffør/gårdmand med masser af gåpåmod og lyst til at gøre en forskel for byens børn.

Om jobbet 
Du vil blive ansat som gårdmand (specialarbejder) i BUF Teknik og Ejendomsservice, og buschauffør for en udflytterinstitution på Amager. Du vil køre som buschauffør til og fra udflytterinstitutionen et par dage om ugen, og derudover lave gårdmandsarbejde.

Dine opgaver som gårdmand vil primært bestå af helårlig renholdelse og vedligehold af grønne områder og øvrige udearealer, herunder fejning, græsslåning, hækklipning samt snerydning og glatførebekæmpelse. Derudover skal du føre tilsyn med bygninger, drift af tekniske anlæg og udføre mindre håndværksmæssige reparationer.

Om dig   
Det er vigtigt for os, at du er løsningsorienteret og en teamplayer. Det er et krav, at du har kørekort til bus (D) og EU-bevis til buskørsel med børn. Derudover forestiller vi os, at du 

  • har interesse for drift af tekniske anlæg, herunder fx ABA-anlæg, CTS-styringer og lignende
  • har grundlæggende IT-færdigheder ifm. brug af smartphone og computer
  • er god til at planlægge og koordinere store og små opgaver  
  • kan bevare overblik og ro i en travl hverdag med mange bolde i luften  
  • er udadvendt og har nemt ved at samarbejde  
  • er fleksibel, serviceminded og proaktiv 
  • er tålmodig og trives blandt børn 
  • er en frisk og positiv person  
  • kan trives i et hektisk miljø  

Vi tilbyder 
BUF Teknik og Ejendomsservice består af ca. 200 gårdmænd fordelt på seks teams. Derudover har vi et håndværkerteam, som består af malere og tømrere samt et administrativt team. 

Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser. 

Hvert team har en teamleder, der året rundt i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for byens børn. 

Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger. 

Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse. 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 06-17.00. Du får udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko. Det er et krav, at du kan stille cykel til rådighed (vi tildeler godtgørelse for brug af egen cykel). Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for specialarbejdere. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Mathias Ramskov på 30 45 39 21.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 10. april 2026