Sekretariatsmedarbejder med overblik og flair for strategi, økonomi og udbud søges til Center for Digitalisering

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Er du optaget af strategisk og økonomisk styring af komplekse velfærdsområder? Kan du navigere effektivt i en kompleks og politisk ledet organisation med mange jern i ilden?

Så er det dig, vi søger som ny sekretariatsmedarbejder i Center for Digitalisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er i rivende udvikling. Sundheds- og omsorgsområdet er præget af en række store nationale reformer og tværsektorielle dagsordner, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle.

Om os
I Center for Digitalisering er vi ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Du bliver ansat i Afdeling for Digitale Projekter med ca. 20 ansatte. Her tilknyttes du sekretariatet, der består af i alt fire erfarne medarbejdere.

Center for Digitalisering servicerer Sundheds-og Omsorgsforvaltningens ca. 10.000 medarbejdere og samarbejder nationalt, regionalt og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige arbejdsområder, hvor koordinering og samarbejde er nøgleord.

Om stillingen
Du bliver en vigtig del af vores sekretariat, hvor du skal sikre, at strategiske opgaver og dagsordener − typisk med tilknytning til strategi eller økonomistyring − bliver løst effektivt og professionelt. Du vil skulle navigere i en politisk organisation, kunne håndtere klassiske sekretariatsopgaver og forskelligartede strategiske og tværsektorielle opgaver og arbejdsgrupper. Du vil skulle overholde deadlines, servicere styregrupper og facilitere arbejdsgrupper og trives i et miljø med tæt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver
Du vil få egen opgaveportefølje og kan forvente at skulle understøtte og drive forskellige strategiske opgaver, fx:  

  • Varetage porteføljestyring og sikre fokus på prioritering og fremdrift i projektporteføljen
  • Udarbejde budgetønsker og nye investeringscases i samarbejde med projektleder m.fl. mhp. forelæggelse til politisk prioritering– nogle gange vil du skrive, nogle gange vil du være sparringspartner
  • Understøtte projektledere og koordinere udbudsprocesser ifm. it-anskaffelser og konsulentaftaler i overensstemmelse med gældende lovgivning
  • Sikre strategisk økonomistyring, herunder udarbejde økonomiske analyser og beslutningsoplæg til ledelsen
  • Understøtte og deltage i tværgående arbejdsgrupper i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
  • Varetage klassiske sekretariatsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer i sekretariatet.

Om dig

  • Mindst fem års erfaring fra en relevant stilling, f.eks. som sekretariatsmedarbejder, projektporteføljemanager, projektleder eller økonom
  • Erfaring fra en politisk organisation eller offentlig forvaltning vil være en fordel
  • Erfaring med sekretariatsbetjening samt offentlige udbud vil vægte positivt
  • Erfaring med strategisk økonomi, herunder udarbejdelse af businesscases, økonomiske analyser og beslutningsoplæg
  • Gode organisatoriske evner og kan håndtere mange opgaver samtidigt
  • Stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Evne til at samarbejde effektivt med kollegaer på alle niveauer i organisationen
  • Proaktiv tilgang til opgaver og evne til at arbejde selvstændigt
  • Viden og erfaring fra sundhedsområdet eller det kommunale sundheds- og omsorgsområde vil være en fordel

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i en stor organisation med højt til loftet og fladt hierarki
  • Mange samarbejdspartnere internt i kommunen
  • En dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
  • Kompetente og erfarne kollegaer, der gerne samarbejder og deler viden
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsessted: Borups Allé 41 i København N.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rye Sørensen på 21 18 77 18.

Søg via linket senest onsdag den 17. september 2025
Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.