Se her, hvis du vil være ansvarshavende aftensygeplejerske i Hjemmeplejen Vanløse-Brønshøj-Husum
Vi søger en kollega til vores tværfaglige aftengruppe i Hjemmeplejen Vanløse-Brønshøj-Husum.
Du har som vores nye kollega bred klinisk erfaring – og brænder for hjemme- og sygeplejen med alle dens facetter. Du bliver en del af vores tværfaglig aftengruppe med egen leder. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil være på vagt sammen med en dygtig og erfaren ansvarshavende sygeplejerske.
Arbejdsopgaverne
Arbejdsopgaverne er både grundlæggende, specialiserede og akutte sygeplejeopgaver, hvor din faglighed vil være med til at gøre en stor forskel. Dine vigtigste opgaver er det borgerrettede fokus, hvor der arbejdes på tværs af opgaver og kompetencer – sammen med borgeren.
I Hjemme- og sygeplejen Vanløse-Brønshøj-Husum er vi drevet af et stærkt fagligt fokus og en ambition om, at borgerne oplever kontinuitet, høj faglig kvalitet og omsorgsfuldt nærvær i mødet med os.
Vi ønsker en sygeplejerske, der har lyst til og evner at
- være medskaber af en arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglighed, god trivsel og respekt for hinandens forskelligheder
- forstå vigtigheden af et godt tværfagligt samarbejde for at kunne lykkes med sine opgaver
- skabe gode relationer både i forhold til borgere, pårørende og kolleger
- tager ansvar i forhold til opgaveoverdragelse
- arbejde rehabiliterende
Vi tilbyder
- en stilling, hvor du er med til forme og udvikle på fremtidens sygepleje, både indenfor dit eget fagområde og på tværs af faggrupperne
- en tværfaglig aftengruppe med fællesskabsfølelse, hvor vi støtter og hjælper hinanden
- IT-ressourcer og redskaber, så du kan udføre dine opgaver professionelt
Det gives tillæg i stillingen for din evne til at tage ansvar og udvise klinisk lederskab om aftenen som ansvarshavende sygeplejerske.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Mere information
Ønsker du at vide mere om stillingen, hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte gruppeleder for aftengruppen Jeanette Bräunlich på 21 15 30 81/R77Y@kk.dk.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi indkalder til samtaler i uge 9.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.