Sagsbehandler til afdelingen Førtidspension i Ydelsesservice København

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Er du dygtig til at yde en respektfuld og anerkendende borgerservice, og kan du hurtigt sætte dig ind i nye systemer og opgaveløsninger? Så er du måske den sagsbehandler, som vi har brug for i Førtidspension.

Om os
Førtidspension er en del af Ydelsesservice i Københavns Kommune og har ansvaret for bevilling og udbetaling af tillægsydelser til førtidspensionister i Københavns Kommune.

Som sagsbehandler i Førtidspension vil du blive en del af en afdeling på 18 dygtige og ambitiøse sagsbehandlere, hvis primære opgave er at vejlede, sagsbehandle og bevilge tillægsydelser efter Lov om social pension samt § 27a i Lov om aktiv Socialpolitik. Endvidere administrerer vi ca. 1650 borgere, der modtager førtidspension.

Vi lægger vægt på at yde en høj service til borgerne, hvor vi særligt har fokus på at kommunikere klart, tydeligt og i øjenhøjde med borgerne.

Vi søger en kompetent sagsbehandler, som kan

  • yde rådgivning og vejledning til førtidspensionister – både telefonisk, i fysisk møde og skriftligt 
  • beregne og bevilge supplerende hjælp efter aktivlovens § 27a og har kendskab til øvrige opgaver relateret til ydelsen – arbejdet består både af meget komplekse og mere enkle opgaver

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet sagsbehandler (kontoruddannelse med kommunom, professionsbachelor, socialrådgiver eller socialformidler) 
  • er klar, tydelig og empatisk i din kommunikation med borgerne – både mundtligt og skriftligt
  • har erfaring med og flair for digitale løsninger og systemer
  • har lyst til, og synes det er motiverende at få nye opgaver
  • er omstillingsparat og kan trives med at skifte opgaver med kort varsel
  • har en positiv indstilling og nemt ved at samarbejde med dine kollegaer

Du behøver ikke at have mange års erfaring, men erfaring med borgerservice og sagsbehandling vil blive betragtet som en fordel – fx gennem et studiejob eller tidligere job i en offentlig myndighed.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig udvikling og nye digitale tiltag sammen med dygtige kollegaer, og hvor der er fokus på resultater, trivsel og gode arbejdsvilkår.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat 1. juli 2025. 

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til afdelingschef Annette Larsen på 2710 4107 og få flere oplysninger om stillingen.

Arbejdsstedet er Krumtappen 4, 2500 Valby.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest onsdag den 18. juni 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her