Rusmiddelbehandler til et vikariat hos Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé

Søg jobbet

Sagsbehandling
Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Finder du et arbejde med udsatte borgere betydningsfuld, og kan du lide at skabe små som store forandringer for denne målgruppe? Så er det dig, vi søger.

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé er placeret centralt ved Carlsberg Station og er en del af Center for Rusmiddelbehandling. Vi tilbyder rusmiddelbehandling til ca. 420 borgere med opioidafhængighed efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og 142.  

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé består af en stor substitutionsbehandling, et team med fremskudte behandlere og et team, som varetager fremskudt substitutionsbehandling. Derudover er Ambulatoriet Vesterbro og et tværsektorielt projekt også en del af tilbuddet. Den ledige stilling er på substitutionstilbuddet. 

Som rusmiddelbehandler bliver du en del af et tilbud, hvor du får 35 engagerede og hjælpsomme kollegaer. Du vil primært være tilknyttet rusmiddelbehandlergruppen, som består af otte rusmiddelbehandlere og ni med dig. I samarbejder tæt med tilbuddets læger og sundhedsgruppe omkring borgernes behandling.

En stor del af borgerne har komplekse psykosociale og somatiske problematikker og tilbydes derfor et helhedsorienteret behandlingstilbud med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde mellem faggrupper bestående af rusmiddelbehandlere, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 

Arbejdsopgaverne som rusmiddelbehandler er blandt andet at

  • visitere borgere ind i rusmiddelbehandling, herunder medvirke til og understøtte iværksættelsen af behandling for borgeren
  • fungere som gennemgående i borgerens behandling, herunder at facilitere og skabe sammenhæng omkring borgerens tilbud
  • facilitere individuelle og/eller gruppebehandlingsforløb sammen med andre rusmiddelbehandlere
  • udrede borgerne gennem screeningsværktøj og udarbejde behandlingsplaner i ”Borgerens Plan” med henblik på at arbejde forandrings- og helhedsorienteret i behandlingen, herunder indstille til eksterne behandlingstilbud, som kan tilgodese borgers mål, ønsker og behov
  • arbejde systematisk med myndighedsopgaver inden for rusmiddelbehandling samt journalisering og anden dokumentation
  • medvirke til at sikre en solid daglig drift på tilbuddet, herunder varetage vagter i modtagelsen og passe telefon
  • deltage i behandlingskonferencer med henblik på at kvalitetssikre tværfaglige vurderinger af borgernes behandlinger

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lign.
  • har erfaring med rusmiddelbehandling og gerne substitutionsbehandling, men det er ikke et krav
  • har erfaring med myndighedsarbejde gerne indenfor rusmiddelbehandling herunder mellemkommunale forhold, men det er ikke et krav
  • kan arbejde recoveryunderstøttende med fokus på borgerens rehabilitering
  • kan arbejde struktureret og systematisk og ikke lader dig afskrække af skriftligt arbejde og korte deadlines
  • besidder rummelighed i forhold til målgruppen og er erfaren i konflikthåndtering, gerne med udgangspunkt i Low Arousal
  • kan bidrage til at sikre sammenhængskraft i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • har gode samarbejdsevner og godt humør

Vi kan tilbyde 

  • et meningsfuldt job
  • udstrakt kompetence og ansvar i opgaveløsningen
  • grundig introduktion og mentorordning – det du ikke kan, skal vi nok lære dig
  • en dynamisk og udviklingsorienteret rusmiddelbehandling, som du er med til at præge med mange alsidige opgaver og inspirerende tværfagligt samarbejde
  • kollegaer og ledere, der har lysten og viljen til kontinuerligt at forbedre og udvikle enhedens behandlingstilbud
  • ekstern supervision

Ansættelsesvilkår 
Vi søger en rusmiddelbehandler fra den 1. april til den 31. december 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffeattest og reference.

Yderligere information 
Har du spørgsmål eller blot lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte tilbudsleder Jannie Grandt Thomsen på 20 41 96 29 eller afdelingsleder Camilla Friis-Larsen på 51 79 27 87.

Søg via linket senest torsdag den 12. marts 2026 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 17. marts 2026.