Rosahaven søger pædagog med fagligt overskud og hjertet på rette sted (barselsvikar)
Har du lyst til at blive en del af en hverdag med nærvær, faglighed og glade børn, og har du samtidig blik for struktur og samarbejde? Så læs videre!
Vi søger en pædagogisk uddannet barselsvikar til vores lille vuggestue, der kan træde ind på stuen med fagligt overblik, menneskeligt overskud og et smittende engagement.
Rosahaven er en integreret institution med tre vuggestuegrupper, to børnehaver og tilknyttet en udflytterdel med yderligere to børnehavegrupper.
Stillingen er til vores vuggestuegruppe på 12 skønne børn, og du bliver en del af et lille, tæt team med to fuldtids- og én deltidsmedarbejder, hvor du får en vigtig rolle i at forme og strukturere hverdagen.
Vi opdeler børnene i små grupper og kan derved arbejde målrettet og fordybet med de temaer som interesserer barnet. Vores uden- og indendørs rammer er unikke med dejligt lys og tæt bevokset store legepladser, som flittigt bliver benyttet, lige i smørhullet af Østerbro.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der
- Er fagligt stærk og har lyst til at bringe din viden i spil i hverdagen
- Kan analysere og strukturere tid og opgaver – og som holder hovedet koldt, og smilet varmt, når dagen ikke helt går som planlagt
- Har overblik over dagens rytme og skaber tryghed gennem struktur og nærvær
- Udstråler ro og professionalisme i mødet med børn, forældre og kolleger
- Har stærke samarbejdsevner og et naturligt engagement i det kollegiale fællesskab
- Tør gå foran, tage ansvar og værne om det gode arbejdsmiljø, vi insisterer på at fastholde
Vi har brug for dig, der ikke blot løser dagens opgaver, men som også har lyst til at give stuen et kærligt eftersyn og være med til at sikre, at både de pædagogiske opgaver og den daglige praksis bliver løftet med nærvær og faglig refleksion.
Hvad tilbyder vi?
- En varm og velfungerende stue med engagerede kolleger og et godt forældresamarbejde
- Opdelte børnegrupper og udviklings og læringsparate små ildsjæle
- En hverdag, hvor der er tillid til dine kompetencer, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg
- Et ledelsesteam, der bakker op og er tæt på hverdagen
Klar til at gøre en forskel?
Send os din ansøgning og fortæl, hvem du er, og hvorfor netop du skal være vores nye kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk info
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt og er med opstart snarest muligt eller den 1. november 2025.
Vil du høre nærmere så ring til pædagogisk leder Else Randrup på 24 46 73 11.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest søndag den 5. oktober 2025
Vi indkalder løbende til samtale.