Rosahaven på Østerbro søger pædagoger til vuggestuen og udflytterbørnehaven Vandpytten

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger pædagoger til vuggestuen og udflytterbørnehaven Vandpytten

Børneinstitutionen Rosahaven består af 46 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn samt 46 udflytterbørn. Vi bor i lyserøde pavilloner midt i smørhullet på Indre Østerbro med optimale indendørs og udendørs rammer.

Rosahaven – vuggestuen 0-3 år
Vi bor centralt på Østerbro, har skønne indendørs og udendørs arealer at boltre os på samt to store legepladser med buske, træer, små oaser, udeværksted og gemmesteder med rig mulighed for at få jord under neglene, blæse sæbebobler, undersøge snegle og orme, synge, danse og tumle omkring.

Derudover drager vi ofte på tur til andre åndehuller i nærmiljøet. Vi arbejder dagligt i små grupper og værner om det lille barns brug for nærhed og tryghed. Vi lægger stor vægt på trygge relationer, og vi arbejder derfor i små børnegrupper med faste voksne.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og
  • ser værdien i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores forældre.
  • trives i en flok hvor vi løfter hinanden og spiller hinanden gode.
  • har lyst til at bidrage med både faglighed og nærvær.

Vandpytten – børnehave 3-6 år
Vandpyttens udflyttersted ligger på Københavns Kommunes ejendom Spanager, som med et areal på 60 hektar meget varieret natur, danner en fantastisk ramme for børnenes børneliv. Vi har gammel skov, sø, mose, å, marker m.m. lige uden for døren, og det er alt sammen vores eget.

Vi har et stort hus med plads til alt, og en indhegnet legeplads på 9000m2 med køkkenhave, bålpladser, boldbane og indhegnet skov. Både ude og inde er der talrige velindrettede legezoner. Vi vægter både udeliv og indeliv, og vi arbejder i en velstruktureret pædagogisk praksis som bruger en inddeling af børnene i små grupper med faste voksne, det meste af dagen. Det pædagogiske personale arbejder fire dage om ugen med en fast ugentlig fridag.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og
  • arbejder professionelt, ansvarligt og reflekteret hver dag
  • bidrager til understøttende udvikling af børnehavebarnets nysgerrighed og videbegærlighed

Fælles for begge stillinger er, at

  • du kan være nyuddannet, eller du kan have mange års erfaring som pædagog
  • du er nysgerrig på barnets intentioner
  • du har interesse for læringsmiljøer og kan se meningen med æstetiske børneomgivelser
  • du har personligt overskud, er løsningsorienteret og kan tage udfordringer med et glimt i øjet
  • du er indstillet på, at der med en ny leder også er nye tiltag og måder at gøre tingene på, og sammen er vi stærke

Børneinstitutionen Rosahaven og Vandpytten, er den del af Klynge IBØ F, som ligger på Østerbro. Klyngen består af otte enheder med mere end 550 børn i alderen 0-+6 år samt ca. 170 medarbejdere. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder.

Klyngens samarbejde er velfungerende, og vi arbejder sammen om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder.

Hvis du vil vide mere om os, så besøg vores hjemmeside på Børneinstitutionen Rosahaven

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til vuggestuen i Rosahaven og i udflytterbørnehaven Vandpytten, og er som udgangspunkt på 37 timer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattester samt reference fra tidligere arbejdssted.

Ønskes information om stillingerne, kan pædagogisk leder Else Randrup kontaktes på 24 46 73 11.

Søg via linket senest mandag den 7. juli 2025