Rengøringsassistent til Sundbyøster Skole, der kan starte snarest muligt
Bliv en del af en mangfoldig arbejdsplads med stort fokus på god service og glad rengøring
Vi tilbyder et job som rengøringsassistent i en dejlig folkeskole på Amager, hvor du bliver en del af et rengøringsteam sammen med fem andre engagerede rengøringsassistenter.
Du vil få ansvar for dit eget område, der giver dig mulighed for at skabe dit eget præg.
Vi forventer, at du
- kan møde fra kl. 06.00 om morgenen
- taler og læser dansk på et rimeligt niveau
- har kendskab til rengøring og kan lide at gøre rent
- kan bruge gulvvasker
- har evner og lyst til at yde en god service
- kan tilrettelægge dit arbejde selvstændigt ud fra rengøringsplaner
- eventuelt har erfaring med INSTA 800
- er udadvendt og imødekommende
- har gyldig opholds- og arbejdstilladelse
- er mødestabil
Vi tilbyder
- et spændende og afvekslende arbejde
- gode arbejds- og personaleforhold
- en dynamisk arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone
- grundig oplæring
Sundbyøster Skole
Sundbyøster Skole og KKFO på Amager består af to bygninger. Vi har 540 elever og 93 engagerede medarbejdere. Skolen er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager og har elever fra 0.-6. klasse og to modtagelsesklasser MI1 og MM1.
Løn - og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattest. Skolen udfylder ikke frigørelsesattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens ejendomsleder René Christensen på 2677 1353. Telefontid er hverdage mellem kl. 10.00-12.00.
Søg via linket senest fredag den 8. maj 2026
Samtaler afholdes i uge 20.