Relationel stærk klyngeleder til Klynge F i område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
Brænder du for strategisk ledelse af ledere og stærke arbejdsfællesskaber? Har du ambitioner for børns trivsel, læring og udvikling – og for at skabe rammer, hvor pædagogiske ledere lykkes med deres opgave?
Så er stillingen som klyngeleder i Klynge F i område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave måske noget for dig.
Om stillingen
Klyngen er beliggende i Kgs. Enghave og består af fem daginstitutioner fordelt på seks matrikler med ca. 520 børn og 125 medarbejdere. Klyngen er kendetegnet ved mangfoldige og flersprogede børnefællesskaber, hvor der arbejdes målrettet med børns trivsel og udvikling.
Klyngen er i fuld gang med flere forskellige tiltag i ledelsesteamet. Vi arbejder blandt andet med at udfolde vores fælles børnesyn samt med en systematiske anvendelse af KIDS og pædagogisk analyse med henblik på at styrke de pædagogiske medarbejdere i arbejdet med konkrete udviklingsområder i den pædagogiske praksis. Alt sammen med det formål at løfte den pædagogiske kvalitet i børnehøjde. Derudover har vi et løbende fokus på sprogarbejde.
Som klyngeleder har du det overordnede ansvar for den strategiske ledelse af arbejdsfællesskabet og ledelsessamarbejdet i klyngen, samt for at skabe rammerne for, at de pædagogiske ledere lykkes med deres opgaveløsning i det enkelte dagtilbud.
Du leder de pædagogiske ledere og arbejdsfællesskabet i klyngeledelsesteamet og har det overordnede ansvar for klyngen – fagligt, ledelsesmæssigt, økonomisk, administrativt og praktisk. Du leder gennem ledere og har fokus på at understøtte og udvikle et stærkt ledelsesteam, hvor man hjælper hinanden og bidraget til fælles faglig udvikling. Vi er optagede af at understøtte en tydelig fælles retning, høj kvalitet i opgaveløsningen og bæredygtige løsninger i en kompleks hverdag.
Som klyngeleder har du ansvaret for, at
- lede og udvikle kvaliteten i den pædagogiske praksis gennem ledelse af de pædagogiske ledere.
- arbejde strategisk med klyngens ressourcer, så både økonomi og vidensressourcer understøtter klyngens drift og pædagogiske udvikling.
- understøtte og udvikle et pædagogisk lederteam i klyngen, så de pædagogiske ledere udvikler sig fagligt og personaleledelsesmæssigt i fællesskab.
- sikre et godt samarbejde og inddrage forældre og medarbejdere på klyngeniveau gennem forældrebestyrelse og LokalMED samt tager ansvar for tværgående prioriteringer.
- bidrage med viden om politiske beslutninger og strategier samt understøtte de pædagogiske lederes arbejde med at omsætte disse til praksis.
- have strategisk ansvar for tværfaglige supportmedarbejdere i ’Stærkt Samarbejde’ med Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole.
Vi søger en klyngeleder, som både er optaget af at lede egen klynge og af at indgå og engagere sig i et klyngefællesskab med andre klyngeledere for i fællesskab at løfte hele området på tværs.
Vi forventer, at du
- inspirerer med høje ambitioner for det gode børneliv.
- har solid erfaring med ledelse og ledelse af ledere.
- kan arbejde strategisk med økonomi, ressourcer og pædagogisk udvikling.
- formår at navigere i en politisk styret organisation og skabe følgeskab.
- er relationel stærk, har stærke sociale og kommunikative kompetencer, og skaber psykologisk tryghed, tillid og motivation for ledere og medarbejdere.
- omsætter politiske og administrative beslutninger til tydelig retning i praksis.
- formår at være en god lederkollega med andre klyngeledere og løfte og udvikle den strategiske ambition i Københavns Kommune med mangfoldige børnefællesskaber på tværs af områderne i København.
Ledelsesfællesskab og organisering
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med områdets syv øvrige klyngeledere i område Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave. Vi er optagede af at hjælpe hinanden på tværs af klynger og udvikle dagtilbud i fællesskab. Som klyngeleder refererer du til områdechefen for dagtilbud og support, som understøtter dig med sparring om ledelsesopgaven og med tværfaglig support til klyngen.
Som klyngeleder i Klynge F står du i spidsen for et ledelsesteam bestående af seks pædagogiske ledere.
I Børne- og Ungdomsforvaltningen er vi optagede af ledelse, og alle pædagogiske ledere samt klyngeledere deltager i et toårigt forløb, udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet. Forløbet sikrer, at alle ledere opnår et fælles sprog for pædagogisk analyse og udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. april 2026.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aflønnes på trin 50.
Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest forud for ansættelse, og der indgår test af kandidater inden anden runde.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til områdechef for dagtilbud og support Pernille Kjeldgård 27 13 53 27 eller mail: sy97@kk.dk.
Søg via linket senest den 15. februar 2026
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 8 og uge 9.