Psykolog til elever med normalbegavelse og med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Område Indre By/Østerbro

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Er du psykolog, og brænder du for at elever med normalbegavelse og med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD trives og udvikler sig?

Så er du måske den rette til stillingen hos os i Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune, Område Indre By/Østerbro, da en af vores dygtige fastansatte psykologer flytter til en anden landsdel.

I Område Indre By/Østerbro samarbejder vi med 140 daginstitutioner, 14 folkeskoler og 16 privatskoler.

Fokus for vores arbejde i områdesupporten er, at vi er med til at understøtte pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer i praksis, der hvor børnene er, og vi er med til at udvikle de mangfoldige børnefællesskaber.

I den ledige stilling vil du blandt andet blive tilknyttet to skoler, hvor du vil bruge det meste af din arbejdstid i et tæt tværligt samarbejde med lærere, pædagoger og ledere.

Du vil blive en vigtig sparringspartner i dagligdagen på skolerne, hvor I sammen lykkes med at få alle elever i trivsel og god udvikling.

Du bliver en vigtig sparringspartner for skolerne i at arbejde i den politisk besluttede indsats med 'Mangfoldige Børnefællesskaber'.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet psykolog og har erfaring med at samarbejde med andre fagprofessionelle om elever med normalbegavelse og med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, være dygtig til at kommunikere med mange aktører, have gode relationskompetencer og være indstillet på at skulle arbejde tæt på praksis ude på skoler og daginstitutioner og med din faglighed være med til at bidrage til at skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge i deres institutionelle miljø.

Vi sætter det tværfaglige samarbejde højt, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og lytter med en anerkendende tilgang til andre fagligheder og perspektiver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har som arbejdsplads fokus på trivsel og arbejdsglæde og er kendt for at tage vare på hinanden.

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende arbejdsplads med engagerede og gode kolleger samt engagerede og forventningsfulde ledere i vores institutioner og skoler, der sætter samarbejdet med dig højt.

Til nyansatte tilbyder vi en god onboarding med blandt andet mentorordning, individuel supervision og et indføringsforløb i gruppe omhandlende forskellige procedure og tematikker, som vi arbejder ud fra.

Vi har fast intern gruppesupervision, og hvis du ikke er autoriseret, vil du få tilbudt individuel intern supervision og ekstern supervision. Derudover er der mange muligheder for kompetenceudvikling.

I perioder er der travlhed, men der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdsdag.

Lidt mere om os
I Psykologgruppen i områdeforvaltningen er vi 25 psykologer. Vi arbejder tæt sammen med de andre fagligheder, som arbejder i supporten – det drejer sig fx om støttepædagoger, sundhedsplejersker, konsulenter og talehørekonsulenter.

Vi er alle en del af Område Indre By/Østerbro med fælles ledelse og fælles faglige udviklingsprojekter.

Vi har som psykologgruppe gennem de seneste år været igennem et generationsskifte. Vi er en gruppe, der er åben over for idéer til, hvordan vi kan udvikle os fagligt sammen. Vi er optagede af, hvordan vi hver især kan bidrage til fællesskabet og til vores faglige udvikling.

Vi har som gruppe mange forskellige faglige interesser og kan derfor tilbyde kollegial sparring inden for mange forskellige psykologfaglige emner. I området er der blandt andet psykologer, der varetager fædregrupper, efterfødselsreaktionsgrupper, lettere tilgængelige behandlingstilbud (Cool Kids/Chilled & Mind My Mind), adoptionsteam, kriseteam og ekstern supervision.

Arbejdspladsen har en personaleforening, der står for sociale arrangementer på tværs af faggrupper for hele huset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som er på 37 timer pr. uge, er ledig fra d. 01.11.2025,
Sker efter kvalifikationer og i henhold til den gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller Københavns Lærerforening.

Yderligere information
Vi kunne fortælle meget mere om din nye arbejdsplads og de spændende opgaver, men vi håber, du er blevet nysgerrig, og så glæder vi os til at læse din ansøgning eller svare på spørgsmål.

Du kan kontakte leder Lene Therkelsen på tlf. 27 25 18 52 eller koordinerende faglig vejleder Jon K. Staal på tlf. 29 66 64 71.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har.  

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevant dokumentation.

Søg stillingen på nedenstående link senest torsdag den 2. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 41.