Psykolog til Børne- og ungdomsforvaltningens enhed Faglig Støttefunktion - Brønshøj/Vanløse
Vil du være med til at understøtte børns trivsel og læring i et spændende, mangfoldigt og multikulturelt område?
Vi søger en engageret psykolog til at supportere skoler og daginstitutioner i arbejdet med at skabe stærke og inkluderende læringsmiljøer under overskriften mangfoldige børnefællesskaber.
Om os
Vi er en dynamisk arbejdsplads med en god tone og et højt arbejdstempo, hvor vi værdsætter trivsel og arbejdsglæde. Vi prioriterer faglig udvikling og tilbyder mentorordning og supervision.
Du vil indgå i et tværfagligt team med psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter.
Vi er to områder, der er slået sammen den 1. september 2025, så ind til videre holder vi til på Jydeholmen 15 i Vanløse hhv. Vibevej 9-11 i København NV.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i
- praksisnær rådgivning og vejledning af lærere og pædagoger
- at understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer
- observationer og psykologiske undersøgelser
- tværfagligt samarbejde med kolleger og daginstitutioner
Vi tilbyder
- muligheder for kompetenceudvikling og daglig faglig sparring
- et inspirerende arbejde i et tværfagligt miljø
- supervision og kollegial støtte
- et godt introduktionsprogram med mentorordning
- fleksibilitet i arbejdsdagen med fokus på en høj grad af indflydelse
Vi forventer, at du
- er uddannet cand.psych.
- har erfaring med tværfagligt samarbejde og specialpædagogik
- er udviklingsorienteret og imødekommende
- er relationel stærk og fagligt velfunderet
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter, og er du nyuddannet, venter vi gerne på dig.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Sune Rasmussen på 30 45 47 42 eller TR Kirstine Sandby Pedersen på 27 25 19 20.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag.
Søg via linket senest mandag den 24. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. november om eftermiddagen.