Projektmedarbejder til Socialforvaltningen – vil du arbejde med AI i Københavns Kommune?

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vær med til at implementere generativ AI i et af vores mest centrale borgerrettede fagsystemer. Vi søger en engageret projektmedarbejder, der vil bidrage til at skabe fremtidens løsninger og sikre, at vi bygger videre på den viden og erfaring, vi opnår med AI.

Vi tilbyder spændende muligheder
Du bliver en del af vores AI-program, hvor vi bl.a. arbejder med at implementere Generativ AI i forvaltningen, både i fagsystemer og i en række andre løsninger. Du får mulighed for at bidrage til udviklingen af innovative løsninger, der kan gøre en reel forskel for både medarbejdere og borgere.

Vi tilbyder et dynamisk og afslappet arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et team på over 80 dedikerede medarbejdere, der arbejder med digitalisering. Her får du mulighed for at udvikle dine kompetencer, dele viden og være med til at skabe et stærkt fundament for fremtidens anvendelse af AI-teknologi.

Vi søger en struktureret og engageret projektmedarbejder
Som projektmedarbejder vil du bistå vores projektleder med projektstyring, tage ansvar for egne delleverancer og have overblik i det daglige arbejde. En vigtig del af din rolle bliver at fremme vidensdeling, værende opsøgende i forhold til AI og teknologi og indgå i samarbejdet med dine kollegaer i AI-programmet. Du får mulighed for at arbejde med et af de første AI-projekter i et borgerrettet fagsystem og bidrage til at forme fremtidens løsninger.

Krav og forventninger til ansøgeren
Vi søger en engageret og struktureret person, der er glad for og trives med både projektstyring og AI. Du skal være nysgerrig, proaktiv og klar til at tage ansvar for egne opgaver og leverancer. Vi forestiller os, at du

  • er nyuddannet eller har et par års erfaring som PMO eller projektassistent
  • har erfaring med klassiske projektstyringsværktøjer og evne til at skabe overblik
  • er aktiv bruger af generativ AI og opdateret på de nyeste trends inden for området
  • er dygtig til at håndtere mange forskellige spor og dagsordener
  • har en proaktiv tilgang og villighed til at tage ejerskab over egne ansvarsområder

Vi tilbyder

  • et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation, hvor ikke to dage er ens
  • muligheden for at arbejde med digitalisering på et område, hvor der er spændende dilemmaer, nationale problemstillinger og samfundsmæssigt fokus
  • muligheden for at arbejde med nye teknologier på det socialfaglige område
  • mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling med dygtige og engagerede kollegaer på tværs af forvaltningen og kommunen
  • fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen

Vi tror på vidensdeling og udvikling, og du vil opleve et miljø, hvor der er plads til både faglig og personlig vækst. Her er der højt til loftet, og vi arbejder målrettet på at gøre en forskel for både kollegaer og borgere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 1-årig projektansættelse med opstart den 1. februar 2026 til og med den 31. januar 2027. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Arbejdstiden vil primært foregå inden for almindelig kontortid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Der vil være mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, så der kan skabes en god balance mellem arbejde og fritid.

Som led i ansættelsesprocessen henter vi referencer på den kandidat, der tilbydes jobbet.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mikkel Berget på 23 30 61 13, chefkonsulent Villads på 20 52 45 72 eller enhedschef Rikke Christensen på 40 44 92 01.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025
Første runde af samtaler forventes afholdt i uge 49 og anden runde i uge 50.