Projektleder/ingeniør til udvikling og implementering i Bynatur og Renhold
Søg jobbet
Vil du være med til at sætte konkret præg på københavnernes hverdag og medvirke til en velfungerende by? Brænder du for at understøtte de gode tekniske løsninger i en driftsorganisation, som leverer ren og indbydende by hele året rundt?
Så kan du blive vores nye kollega i enheden Renhold, Beredskab og Byrum, der er en del af afdelingen Bynatur og Renhold i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune.
Dine arbejdsopgaver
Som en del af produktudviklingsteamet i enheden vil du få en central rolle i planlægning, styring og gennemførelse af projekter med fokus på udvikling, udbud og implementering af løsninger til affaldshåndtering i byen med særligt fokus på gode arbejdsmiljøforhold for medarbejderne.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Gennemførelse af projekter og opgaver i forbindelse med implementeringen af nye affaldskurve i byen samt nye biler og nye arbejdsgange i vores drift
- Overordnet teknisk styring af udbud, herunder udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer, indkøring af valgte leverandører med test og afprøvning af præproduktionsleverancer, samt sikring af, at de endelige leverancer lever op til kvalitetskrav og kravspecifikationer og implementeres i driften
- Koordinering og samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder kollegaer i driften og leverandører
- Sikring af fremdrift og rettidig implementering af løsninger i tæt dialog med de kollegaer, der efterfølgende skal drifte dem
- Planlægning og gennemførelse af egne projekter og delprojekter
Du skal i din rolle medvirke til, at løsninger gennemføres og implementeres til rette tid i samarbejde med de kollegaer, der fremadrettet skal drifte dem. Opgaverne er komplekse og kræver både tålmodighed og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
Du vil få mulighed for at bringe din teoretiske baggrund i spil og bidrage til udviklingen af løsninger i samarbejde med ingeniører og øvrige kollegaer i forvaltningen.
Vi lægger vægt på, at du:
- har interesse for og erfaring med projektledelse og produktudvikling i en driftsorganisation
- har kendskab til eller interesse for den tekniske side før, efter og under udbud samt leverandørstyring og implementering
- har erfaring med at drive implementering af nye arbejdsgange og udstyr samt de tilknyttede forandringsprocesser
- har erfaring med inddragelse af brugere
- kan implementere de valgte løsninger i en kompleks organisation
- har en god forståelse for arbejdsmiljøforhold i en driftsorganisation
Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – typisk ingeniør eller lignende. Det primære er dog, at du har erfaring med projektledelse af nye tekniske løsninger til en praktisk orienteret driftsorganisation samt produktudvikling.
Du skal have interesse for et eller flere af følgende fagområder: Produktionsteknik, projektledelse, tekniske kravspecifikationer, produktudvikling, brugercentreret design, innovation, virksomhedsøkonomi, produktionsudvikling.
Stillingen kræver gåpåmod, fordi du selvstændigt skal kunne opsøge relevante samarbejdspartnere.
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort, da du vil indgå i samarbejde med driftsenheder, der er spredt ud over byen, og du har kendskab til at være bilist i byen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du løbende bliver præsenteret for nye opgaver. Du får muligheden for at arbejde med egne projekter og prøve kræfter med projektledelse, produktudvikling og implementering af nye løsninger i en stor driftsorganisation.
Om os
Du bliver en del af enheden Renhold, Beredskab og Byrum. Dine kollegaer i enheden arbejder både med drift og udvikling af byens rum, herunder toiletter, bygninger, renholdelse og overblikket over anlægsprojekter i byen. Fokus er et velfungerende byrum for byens borgere.
Vi tilbyder
- rum for faglig udvikling
- tværfagligt samarbejde
- stor frihed til at balancere privat- og arbejdsliv
Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling frem til den 31. december 2027, men med mulighed for forlængelse, hvis der politisk afsættes yderligere midler til opgaven. Stillingen er med start den 1. juli 2026 eller snarest muligt herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandlinger med den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen vil der blive taget referencer. Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Renhold, Beredskab og Byrum, Njalsgade, København S.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte ingeniør Søren Ærendal Mikkelsen på 51 27 28 94 eller e-mail cn5w@kk.dk eller enhedschef Ulrich French på 24 65 68 36.
Søg via linket senest onsdag den 13. maj 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og bevis for din uddannelse samt evt. øvrige relevante dokumenter.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.