Projektleder til udvikling af kommunikationsarbejdet i Teknik- og Miljøforvaltningen i København
Søg jobbet
Vil du hjælpe os med at skabe større effekt af kommunikationsarbejdet i Københavns Kommune?
Har du erfaring med at lede komplekse projekter og kan du bruge data til at dokumentere resultater – og omsætte dem til konkrete forbedringer?
Kan du få mennesker, metoder og værktøjer til at spille sammen?
Så er det måske dig, vi søger.
I Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) i Københavns Kommune søger vi en projektleder og faglig leder til en etårig projektansættelse. Du skal videreudvikle, tilpasse og implementere metoder og værktøjer, der gør vores kommunikationsarbejde mere datadrevet, effektivt og gennemsigtigt.
Stillingen er foreløbigt etårig, da vi allerede er godt i gang, men samtidig har brug for en sikker hånd og erfaren konsulent der kan hjælpe os med at i komme i mål med reelle resultater, der moderniserer vores kommunikationsarbejde og gør en forskel for forvaltningen og byen.
Dine opgaver bygger videre på, at vi
- har udviklet en metode til datainformeret, offentlig adfærdskommunikation, som er inspireret af growth marketing, kommerciel salgsmodellering og tilpasset en offentlig kontekst
- er godt i gang med at teste og analysere – og sigter mod at udbrede metoden til flere områder i TMF’s kommunikation
- udvikler et nyt opgavestyringsværktøj, der bidrager til at give bedre overblik og gennemsigtighed – og som skal hjælpe os med prioritering og bedre ressourceudnyttelse
Projektet harmonerer med TMF’s nye vision – Vores København – da vi tror på, at vi gennem mere datainformeret og effektiv kommunikation, kan bidrage til at gøre det lettere for københavnerne fx at træffe grønne valg og engagere sig i byens udvikling.
Om opgaverne
Du refererer til kommunikationschefen og opgaverne er bl.a. at
- fagligt lede og videreudvikle projektet for datainformeret adfærdskommunikation, gennemføre analyser, følge op på tests og udrulle nye initiativer
- sikre at opgavestyringsværktøjet bliver implementeret som et bredt anvendt redskab i Stab Kommunikation – baseret på tæt inddragelse og dialog med medarbejderne – derfor indebærer stillingen også et fagligt ledelsesansvar i enheden
- koordinere arbejdet tæt med kolleger i hele Stab og andre relevante afdelinger i TMF, herunder Enhed for Forretningsudvikling, Område for Digitalisering og med eksperter indenfor Data Science
- bidrage til at styrke en kultur, hvor kommunikationsarbejdet i højere grad baseres på data, evidens og dokumenteret effekt
Om dig
Vi søger dig, der har
- erfaring med ledelse og drift af kommerciel salgsmodellering og growth marketing – gerne med fokus på sociale medier og andre relevante kanaler – balanceret med erfaring med og forståelse for de særlige vilkår der gælder for store offentlige driftsorganisationer
- kommunikationsfaglig baggrund kombineret med erfaring i at lede og implementere dataprojekter
- evner til at samarbejde med kolleger med specialiseret viden indenfor digitalisering og datascience samt stærke projektledelseskompetencer, herunder faglig ledelse, forandringsledelse og facilitering af udviklingsprocesser
- interesse for eller erfaring med generativ AI som en del af kommunikationsudviklingen (er en fordel, men ikke et krav)
Om os
Stab Kommunikation består af 23 medarbejdere fordelt på forskellige faglige områder som visuel kommunikation, web, sociale medier og kommunikationsrådgivning. Vi er en del af forvaltningens centrale stab, der servicerer og understøtter TMF’s fire faglige afdelinger – i tæt koordination med forvaltningens Rådhussekretariat og presseteam.
Vi arbejder tillidsfuldt sammen på tværs og vi lægger vægt på høj kvalitet og et stærkt kollegialt fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat på niveau af special- eller chefkonsulent (uden personaleansvar) og er en foreløbigt etårig projektansættelse på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Martin Lassen-Vernal på 51 15 36 30. Du kan læse mere om Københavns Kommune her og om Teknik- og Miljøforvaltningen her.
Søg via linket senest mandag den 1. september 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 36.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.