Projektleder til implementering af projekter i Klimastrategi 2035 hos Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til implementere Københavns nye Klimastrategi 2035 og handleplan 2026-2028, og dermed bidrage til at halvere det globale klimaaftryk fra københavnerne?
Vi leder efter en engageret projektleder med erfaring og viden om borgersamarbejde samt strategiske partnerskaber indenfor klimahandling og forbrugsrelaterede udledninger.

Om jobbet og dine arbejdsopgaver
Du bliver ansat i enheden for Forbrug og Porteføljestyring, hvor vi arbejder med at nedbringe københavnernes globale forbrugsudledninger og med porteføljestyring af den samlede Klimastrategi 2035 og første Klimahandleplan 2026-2028.

Som projektleder bliver du en del af det team, som står for at drive forskellige indsatser relateret til den nye Klimastrategi 2035 med særligt fokus på målsætningen om at halvere det globale klimaaftryk.

Teamet har fokus på forbrugsområderne: Fødevarer, forbrugsprodukter, rejser og oplevelser samt indsatser, der går på tværs, herunder lokale samarbejder med miljøpunkter, handlefællesskaber, boligforeninger, idrætsforeninger etc. Vores primære opgave er at udvikle eller deltage i samarbejder og partnerskaber med byens aktører med henblik på at mindske klimaaftrykket fra vores forbrug.

Dine konkrete opgaver vil blandt andet inkludere

  • projektledelse: Projektlede konkrete indsatser og kommunikere om indsatsen internt og eksternt. Du skal have godt styr på din projektlederværktøjskasse og skarp til at komme fra ide til resultater, selvom vejen dertil kan være snørklet og uforudsigelig. De konkrete projekter vil afhænge af dine kompetencer og projektets behov.
  • procesfacilitering: Rollen som facilitator er nøglen i mange af vores opgaver. Du vil skulle faciliterer møder, workshops, partnerskaber og udviklingsprocesser.
  • samarbejde og partnerskaber: Afsøge, modne og udvikle konkrete samarbejder og partnerskaber med professionelle aktører eller borgergrupper indenfor forbrug og klima.
  • kommunikation og eventplanlægning: Planlægge og afvikle events, arrangementer og netværksmøder samt løbende kommunikation til forskellige målgrupper.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse og har minimum to års konkrete og dokumenterede erfaringer med projektledelse af klimahandling og samarbejder med borgere, virksomheder eller andre aktører
  • har gåpåmod, er ansvarsfuld og arbejder godt både selvstændigt og i teams – du er struktureret og god til at planlægge og gennemføre opgaver og aktiviteter
  • er dygtig til at kommunikere om og mobilisere til klimaindsatser samt skabe tillid til samarbejdspartnere internt og eksternt
  • har indsigt og forståelse for klimadagsordenen med særligt fokus på forbrugsrelaterede udledninger og kommunens handlemuligheder – det vil være en fordel, hvis du har erfaringer fra en politisk ledet organisation

Om os
Du bliver ansat i Område for Klima i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere, heraf syv teamledere og tre enhedschefer. Området er præget af stor faglighed, højt engagement, og lyst til at skabe resultater sammen på et område med stor opmærksomhed og hastig udvikling. Området er organiseret i tre enheder med klimamæssigt fokus på emner inden for energi, byggeri og forbrugsbasserede udledninger.

Vores fælles udgangspunkt er at implementere Klimastrategi 2035, som bygger ovenpå Københavns nuværende Klimaplan KBH2025. Klimastrategi 2035 skal udmøntes i tre handleplaner, som kommer cirka hvert 3. år frem mod 2035. Den første handleplan er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation sammen med Klimastrategien og går til og med 2028. Se mere her.

Vi tilbyder
Du kommer desuden til at arbejde sammen med ca. 400 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har 14 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.

Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem sammen, koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt – og vi gør det for København.

Ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer inklusive frokostpause og flekstid. Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen efter hensyn til arbejdsopgaver, dog med forventning om fuldt fremmøde i opstartsperioden. Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade, Islands Brygge. Tiltrædelse den 1. januar 2026. Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Line Bech på 60 68 07 11 eller enhedschef Kathrine Overgaard Warberg på 20 59 37 09.

Ansøgningen bør maksimum fylde en side og skal være vedlagt et CV på maksimum to sider.

Søg via linket senest søndag den 9. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46-48.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.