Projektleder til byggesagområdet i Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Søg jobbet
Vi søger en projektleder med lyst til at føre byggesagsområdet trygt og sikkert gennem den organisatoriske implementering af et nyt fagsystem.
Jobbeskrivelse
Vi søger en projektleder til at opstarte, igangsætte, implementere og evaluere bygningsmyndighedens fagsystem. Du kommer ind, når styregruppen har valgt det nye fagsystem, og du skal sørge for at organisationen bliver klar til at tage det i brug og sikre forankringen. Projektet udføres med en klassisk projektorganisering, hvor du referer til projektejer og styregruppe.
Om projektet
Vi er fuld gang med udbuddet på et nyt fagsystem. Fagsystemet skal kunne understøtte 250 medarbejderes daglige arbejde med sagsbehandling. Vi behandler ca. 13.000 sager om året, og det er vigtigt for os og københavnerne, at overgangen til et nyt og forbedret fagsystem forløber så smidigt som muligt. Projektet skal således koordinere og facilitere alt omkring den organisatoriske implementering. Du får medspillere i chefer og faglige nøglepersoner, der står til rådighed med nye arbejdsbeskrivelser, proceskortlægninger, kommunikation, og hvad du ellers får brug for. Vi forventer at hele processen kommer til at tage et år.
Afdeling/team
Du skal sidde i team Data og Proces, som er en del af Område for Bygninger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Teamets opgaver omhandler driftsunderstøttelse, governance og forretningsudvikling. Vi er altså samlingspunkt for mange opgavetyper og forretningens faglighed. Teamet er et godt springbræt, men rollen kræver indsigt og omgang med den øvrige organisation.
Kvalifikationer (kendskab og erfaring med følgende er en fordel)
Projektledelse og forandringsledelse herunder bl.a.:
- planlægning
- interessenthåndtering
- eksekvering efter tidsplan
- styregrupperapportering
- organisationsforståelse
- forretningsforståelse
Metoder og værktøjer fx
- proceskortlægning
- idéudvikling
- SOP – standard operating procedures
Personlige egenskaber
Vi forventer, at du evner
- at arbejde konstruktivt med ledere, koordinatorer og sagsbehandlere på tværs af organisationen
- at bevare overblikket og forholde sig til helhedsbilledet
- struktureret at arbejde med forskellige fagligheder og forskelligheder
- selvstændigt at drive projekt og opgaver
Du bliver en del af
- en attraktiv arbejdsplads, der skaber rammerne for en god balance mellem privat- og arbejdsliv
- et uformelt arbejdsfællesskab i storrumskontorer med engagerede kolleger, som interesserer sig for hinanden og er klar til at sparre med dig
- en flok forskellige mennesker med forskellig baggrund
- en organisation, hvor sparring på tværs er en vigtig del af hverdagen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en projektansættelse på et år med 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause og fleksible arbejdstider (flekstidsordning). Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ansatte i kommuner og indenfor rammerne af lokal løndannelse samt efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdssted er Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen på Njalsgade 13 i København S – en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge.
Yderligere information
Du kan kontakte Mads Peter Tulinius på 29 79 29 59, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi vil gerne bede om, at du i din ansøgning beskriver din motivation for at søge stillingen og beskriver et tidligere projekt, hvor du har været projektleder. Beskriv projektet og reflekter over, hvad der gik godt, men specielt, hvad du lærte af det, og hvad du ville gøre anderledes i dag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 35.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.